Fortsæt til indhold
Biler

Denne Citroën kan flyve

Trods manglende speedometer ved JP's udsendte nogenlunde, hvor stærkt det gik, da han i en Citroën forlod jorden.

Flemming Haslund

Kris Meede – franskmændenes hurtigste mand i VM-serien. Som jeg ser ham i sin hjelm og spændt godt fast, så jeg kun kan se hans ansigt fra siden, ligner han en dansk rallykører, jeg har kendt en halv menneskealder, Ib Krag. Men da han drejer hovedet for at hilse på, ser jeg Meede, englænderen Kris Meede.

Nå, det havde nu også været noget af en overraskelse, hvis det havde været Krag, der sad der. Sikkert spændt fast bag rattet i en af Citroëns biler i VM i rally, WRC, som mesterskabet hedder – World Rally Championship. Det mesterskab, hvor Audi Quattro var det store i 80’erne, Lancia Delta Integrale lidt senere, Mitsubishi og Subaru på skift i 90’erne, og hvor Sèbastien Loeb bare løb med det hele i forskellige Citroëner i nullerne.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

Nu er verdensmesterskabet udskrevet for en mindre motorformel, og lige nu er der ikke ét mærke, der har sat sig lige så tungt på mesterskaberne, som vi har været vant til de foregående perioder.

Ni gange VM

En af de store er fortsat Citroën. Med ni verdensmesterskaber på ni år ved de et eller andet om, hvordan man får en rallyraket til at bevæge sig hurtigt ad en grusvej eller hen over et stykke med asfalt. Til WRC bygger de en kører-uvirkeligt-hurtigt bil på basis af hverdagsbilen DS3. Ikke specielt overraskende har bilen fået betegnelsen Citroën DS3 WRC.

Rallykørere har næppe lært, hvordan man kører ligeud. Derfor pløjer de omkring med siden til – om der er jord under knopdækkene eller asfalt under slickdækkene som her, forholder de sig ikke til.

Men når vi nu har hele afdelingen Citroën Sport sat op, skulle vi så ikke også bygge biler til rallysportens mange andre klasser og så sælge dem til private teams og kørere? Glimrende idé – det gør vi. Måske ikke lige præcis sådan, men cirka sådan har der sikkert været tænkt i den øverste Citroën-ledelse. Og som tænkt – så gjort. Og blandt andet derfor er vi nu samlet til en dag med overskriften Citroën Sport Experience.

Lige uden for den sydfranske by Clermont-Ferrand ligger et testanlæg med en racerbane på størrelse med FDM Jyllandsringen, en rallybane med jord plus et rallyspor gennem skoven. På asfaltbanen holder rallybilerne, der kan købes: DS3 R1, DS3 R3Max og DS3 R5 klar; alle med lav undervogn og asfaltdæk. Ved rundstrækningen på jord holder en R5 med høje fjedre og grovmønstrede jorddæk.

»Soyez les bienvenus. Vous êtes prêts à prendre le volant de nos voitures de rally?«

Altså noget i retning af: »Mine damer og herrer. Velkommen, er De klar til at køre vores rallybiler?« spørger Marie-Pierre Rossi, Citroën Sports chef for kommunikation. Kære Marie-Pierre, hvor er du sød, men det var altså et lidt overflødigt spørgsmål. Men tak for at du spurgte.

Sidelæns med fuld pedal

Ovre ved det rigtige rallyspor holder WRC-bilen. Her gi’r Meeke ture.

Og hvilket persongalleri her er. Kris Meeke går rundt og ligner en dreng, der lige har fået sin første mountainbike. Dér er Citroën Sports legendariske direktør Yves Matton; nydelig skjorte, Yves. En kvinde valser rundt i rød køredragt og højhælede sko – journalist fra Kina, forstår jeg. Og der står sørme Marko Alen – en af de største i 80’erne. Hvad laver han her? På vej til et af de mest chokerende comebacks i rallyhistorien? Næppe. Men måske han skriver en klumme i et finsk bilblad og lige trænger til atter at få lidt bevægelse i højre fod? Det er vel mere sandsynligt. Og på en eller anden måde får også Lill Babs og Spice Girls sig sneget ind.

Marie-Pierre Rossi, Citroën Sports chef for kommunikation, spørger forsamlingen, om den er klar til at køre nogle rallybiler. Ingen takkede nej.
Værsgo at tage plads: Dér er rattet, forneden til højre speederen, og så er det stort set bare at dreje på rattet og træde på speederen, som de siger i radiobilerne i Tivoli. Førerpladsen i DS3 R5.

Rally flashback: Min første tur ved siden af en af rallysportens hårdeste hunde var som passager ved siden af Stig Blomqvist. De vilde Gruppe B-dage. Stig til venstre i sin Audi Quattro. Jeg i højre side.

Vi ikke kørte ad, men fløj ad en svensk grusvej. Dækket med en blanding af sne og grus og småsten. Jeg oplevede, at Stig kørte, som havde han stjålet Audien – i virkeligheden sad han vel bare og fløjtede eller måske nynnede en sang med Lill Babs, mens jeg klemte tænderne sammen og bad mere til Gud end til Stig om ikke at ramme stakken af grankævler derhenne.

Vi ramte ikke stakken. Faktisk firehjulsdriftede vi forbi med måske 150 i timen.

Og jeg blev enig med mig selv om, at det ikke kunne blive værre.

Vi letter med 170 i timen

Men det kunne det. Meeke og DS3 WRC gjorde det. Gjorde det meget værre. Blomqvist fes sidelæns forbi en stak med gransveller. Meeke blæste sidelæns og meget sidelæns gennem en hel skov.

Hvordan bilerne kan holde til at slå smut hen over en knoldet, stenet vej med så mange huller, forstår jeg ikke. Formuleringen ”undervognen får tæsk” dækker overhovedet ikke. Men nu giver det til gengæld mening, at rallymekanikere skal være verdensmestre i disciplinen at skifte fjederben på tid.

Vi er jo på et testanlæg. Det er her, ingeniørerne kan afprøve næste turbo, næste bremsesystem, gearkasse eller hækvinge. Og det er her, kørerne kan teste sig selv og udvikle sig selv.

Meeke har alle fire hjul i jorden igen – nu skal der bare bremses.

Hvorfor er det så lige, at træerne på rallyprøven gennem skoven står så tæt på sporet? Hvorfor skal Meeke og de andre risikere at baldre hele højre side af bilen, hvis den sidelæns nedbremsning mod næste kurve kikser. Det er jo et testanlæg. Her skulle der jo være plads til, at det kan gå galt, uden at det går galt.

Forklaringen er ren psykologi. At køre så stærkt og så sidelæns kræver, at man øver sig under realistiske forhold. Det holder ikke, at køreren lærer den sublime car control uden fare, hvis han så ikke tør give lige gas, når han kommer ud i de virkelige rallyprøver. Derfor testes der ny opsætning på undervognen med risiko for, at testen slutter med et skrald, der åbner hele den ene side af karrosseriet.

Samme hop i Citroëns DS3 R5 rallybil, der kan købes af enhver, der kommer med 1,5 mio. kr. Den flyver lige så godt som Citroëns egen bil – men lander ikke nær så blødt.

Om Meeke sidder og nynner en eller anden popsang, ved jeg ikke. Måske – han kunne godt lide én, der er ret så vild med Spice Girls.

Nej, det tror jeg nu ikke. Dertil flyver de franske træer alt for tæt forbi. Og da vi stikker ud over hoppet med 170 i timen – da er jeg sikker på, at Meeke koncentrerer sig 100 om at være pilot de næste sekunder og få sit Air Citroëns DS3-fly landet perfekt. Og det gør han.

Ingen kattepoter i den billige

Det er jo store rallydag i dag. Der skal bare prøves igennem. Derfor er der også ture i bilen med navnet DS3 D5. Det er stort set en WRC-raket med en række mindre ændringer – og så kan den til gengæld købes hos Citroën. Som værktøjet for et privat team. Først og fremmest med 280 hk i stedet for 300.

Jeg får også et par omgange på skovstrækningen som passager i DS3 D5 – denne gang med Sèbastien Chardonnet som kører. Det meste er det samme. Sidelæns og med speederen i metallet det meste af tiden. Men ét sted mærker jeg forskellen – og jeg mener virkelig mærker.

Det officielle billede af Kris Meeke, Citroens hurtige mand i rally-VM.

Det er, da vi lander efter hoppet. WRC lander på lange fjedre og på forsigtige fødder – og vi går i jorden med noget, der næsten er en blød bevægelse. DS3 D5 derimod. KNALD. Efter svævet går bilen ned på højre forhjul med et skrald, der pisker op gennem fjederen, karrosseriet, sædet og videre op i min ryg. Det gjorde ikke ondt. Men det var landing med et knald – og ikke det mindste kattepoteagtigt.

De små med forhjulstræk, DS3 R1 og DS3 R3 Max får ikke lov at flyve.

Bag rattet i den ægte vare

Citroën er i gevaldigt godt humør i dag. Så godt, at der ikke bare vanker ture som co-driver. Der er ture bag rattet. Ja, bag rattet i en rallybil så hurtig, at den kunne vinde ethvert dansk DM-løb, hvis det skulle være. Og et EM-løb. DS3 D5 er værktøjet. Og ture bag rattet i DS3 WRC. Bilen, der kan gøre den rette kører til verdensmester.

»Er De klar til at prøve vores bil, messieur? «

Om jeg er klar? Ja, på den ene side er jeg så klar, man overhovedet kan blive. Bag rattet i Meekes bil fra VM-rally … På den anden side mener min mave vist, at vi da godt lige kan vente lidt.

Den, altså maven, får ikke lov at bestemme, for så blev det nok aldrig. Og egentlig får jeg heller ikke lov at bestemme. For en af mekanikerne kalder på mig. Det er nu.

Meekes Citroën DS3 WRC-bil. Kravl ind.

En rød mekanikerdragt hjælper mig på med selen. Ved min side sidder endnu en Citroën-mand – måske er han en af fabrikkens unge kørere. Vi gi’r hånd og siger et eller andet, der drukner i tomgangsstøj. Vi bliver forbundet med et intercom, og pludseligt kan han måske høre, at jeg siger Flemming og jeg ved ikke – sagde han Sebastien? Det hedder de fleste franske rallykørere. Der er allerede for megen larm til at kunne høre noget som helst.

Men jeg kan se på hans hånd, at jeg må køre. Koble til. Motoren går i stå. Shit. En gang til i stå! Ro på – Schumacher stallede en gang – og han vandt VM i Formel 1 alligevel. Sebastiens hænder viser, at jeg skal slippe koblingen samtidig med at jeg gi’r gas. Nåee, på den måde.

Han siger noget på frangelsk, som jeg kan fornemme bliver sagt med tålmodig stemme. Det var det sidste, jeg fik at høre fra ham, for derefter går alt op i fantastisk larm. Motorlarm. Gearkasselarm. Stenskudslarm.

Jeg bliver heldigvis ikke sluppet ud på rallyprøven, men nøjes med at køre på den lille rundbane med sving af alle typer. Hårnåle, bløde S’er og en omkring 240 grader lang højre, jeg gør til min udfordring. Jeg kan jo ikke nå at lære at flyve, selv hos Citroën Sport er pilotuddannelsen længere end en dag. Jeg kan heller ikke nå at lære at sætte tiden på en omgang (eller det, der ligner). Men jeg sætter som mål at få apparatet til at gå sidelæns i 240 graders svinget.

Kunst på karrosseriet? Det er vel tæt på. Værket kunne hedde ”Jord på rallyskærm”.

DS3 WRC har firehjulstræk, men intet centerdifferentiale. Ergo vil bilen helst køre ligeud. Lige ind til det øjeblik den er lagt i skred – så vil den helst køre sidelæns. En enten-eller-bil. Men efter nogle omgange lykkes det: Kommer hen til ”mit” sving. Styrer lige ind, drejer så mere samtidig med, at speederen sendes i bund. Og så kommer den altså – røven. Bilen er bygget til dette her. Det er tæt på, at bagenden glider ud af sig selv. Og så er det at holde på og med gassen holde bagenden derude.

Raketten er jo en firehjulstrækker. Så driften holdes ikke ved lige med kontrastyring som i en baghjulstrækker. Her i raket WRC skal forhjulene helst stå lige ud, mens bagenden er derude i en skrider, der holdes på plads med gassen.

Og for pokker. Den vil gerne lege, Citroëns WRC-bil. Indgangen af svinget i andet gear og mange omdrejninger. Mod slutningen fuld speeder – stadig i drift – og så skal den have tredje gear. Uden at tabe balancen. Mere speeder, mere gas, mere fart. Og inden bilen peger helt lige ud, er fjerde gear lagt ind, og allerede nu er vi i femte. Og kører sikkert 150 i timen med jord under dækkene.

Jeg har netop oplevet på egen krop, hvorfor så mange rallykørere er så vilde med at køre på grus. Nu forstår jeg dem.

Artiklens emner