Radikal Toyota elbil giver nyt liv til delebiler

GRENOBLE

Elbilens fremtid er usikker. Om ikke andet for Toyota, for mens ærkerivalen fra Volkswagen efterhånden har bedrevet en hel portefølje af udmærkede elbiler, har japanerne – forbavsende nok for et land, der lever af teknologi – været mere tilbageholdende. Toyota har gjort flittig brug af delvis eldrift i form af benzin-hybrider i alle afskygninger, men har indtil nu været noget berøringsangst omkring elbilen. Det står ifølge direktionsgangen ikke til at ændre på lige foreløbigt, men denne kuriøse trehjulede skabning er alligevel første spadestik til en mulig elbil. Bare ikke en, man kan købe.

Den er døbt iRoad og er afkastet af et idealistisk delebilsprojekt i den franske alpeby Grenoble ved navn ha:mo – en sammentrækning af harmonisk mobilitet. Harmonisk er det, om ikke andet i tanken, for sammen med den aparte trehjuler følger der en smartphone-applikation, der på unik vis sammenkobler den eldrevne delebil med offentlig transport i en fin symbiose. Applikationen oplyser, hvor der er biler tilgængelige, og lader brugeren reservere en bil. Man vælger en endelig destination og har derefter en halv time til at afhente køretøjet. Betalingen foregår med et chipkort, som snedigt nok både kan anvendes til delebilen, offentlig transport og til opladning af ens personlige elbil eller hybrid.

Men modsat de delebilsprojekter, vi har stiftet bekendtskab med herhjemme, skal bilen ikke nødvendigvis afleveres samme sted, som man afhentede den. Tænk mere bycykel end dele-Smart, så når delebilsbilisten har reserveret sin iRoad, står det vedkommende frit for, på hvilken af de 27 opladningspunkter rundt omkring i Grenoble, at bilen skal afleveres. Der er fri mulighed for at vælge nyt afleveringspunkt, der alle befinder sig klos op ad offentlig transport – filosofien her er at øge friheden og mobiliteten inden for bygrænsen. Prisen er tre euro for det første kvarter, to euro for det næste og efterfølgende en euro per kvarter. Delebilsordningen, der administreres af den lokale virksomhed Cite Lib, tæller flere end 5.000 medlemmer

Toyota har leveret 35 iRoads og dertil 35 såkaldte COMS, en mere traditionel (firehjulet) mikro-elbil uden videre teknologisk finesse. Projektet løber som udgangspunkt tre år, men Toyota understreger selv, at ha:mo-konceptet kan og bør finde vej til andre byer.

Futuristisk

Køretøjet selv er, med sin ultrauturistiske fremtoning, et af de mere festlige indslag, vi har set fra Toyota, og i grunden ærkejapansk. Der er tale om en kulfiberforstærket stålramme, der giver en samlet vægt i omegnen af 300 kg. Rækkevidden er omtrent 50 kilometer i godt fransk alpevejr, topfarten er 45 km/t., og opladningstiden er tre timer.

Dimensionerne ligner i højere grad en motorcykel end en bil, med en længde på 230 centimeter og en bredde, der vil give selv en mild rødvinstung franskmand indstigningsproblemer. Udstyret er begrænset til forrudevisker, varme i forruden, lygter og et bagsæde, hvor en uheldig passager med lidt nød kan klemme sig ind til kortere ture.

Speciel køreoplevelse

Toyota har forsøgt at blande komforten fra en bil med motorcyklens ukomplicerede tilgang, og det er i høj grad lykkedes. En traditionel (hvis man kan tale om et sådant begreb) trehjuler styrer almindeligvis på forhjulene og trækker på baghjulet. Ikke her – iRoad styrer på det bagerste hjul og trækker på de to forreste, hvilket udløser køreegenskaber der ved første indtryk minder om en spøjs mikstur mellem at sejle og køre scooter.

Ved lav hastighed får det roterende baghjul bilen til at piruettere og opleves, som var den i en konstant udskridning, mens det innovative og fuldkommen fantastiske ’Active Lean System’ tager over ved højere hastigheder og får den lille iRoad til at krænge tæt på asfalten som en sportsmotorcykel. Det kræver selvsagt tilvænning, men resultatet er – som man måske kunne forestille sig – intet mindre end hysterisk morsomt og djævelsk fængslende.

iRoad er kort fortalt en af de største køreoplevelser, Toyota har begået i nyere tid, i en fantastisk emballage, der i grunden er fuldstændig kompromisløs med dens manglende ABS, ESC-antiskrid og affjedringskomfort efter scootermålestok. Styretøjet er forbavsende let, og der er vide mængder af greb, de smalle barnevognshjul taget i betragtning. En lille buzzer oplyser føreren, hvornår den maksimale krængning er opnået, og ter man sig åndssvagt i de rigtige krængningsvinkler, kan man godt stresse forhjulene, men aldrig nok til, at det kompromitterer trafiksikkerheden.

Den belønner ikke bare føreren, men også tilskuere. Man gør sig forhåbningsfulde drømme om et lignende projekt i Aarhus eller København – integrationen ville harmonisere glimrende med bycykler, og iRoad er en bil, som enhver byboer bør ønske som kompliment til sin lokale infrastruktur. Om ikke andet bare for at opleve en tur bag rattet.

JP var inviteret til Grenoble af Toyota

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.