Fiesta ST løber med det hele
Fart: Målt på acceleration og topfart får Fiesta ST en lille smule bank af 208 GTI. Men her på Ring Knutstorps meget krøllede asfaltslange er der ingen tvivl: Hurtigst er Forden. 40,55 sek. for en omgang på den korte sløjfe mod 40,80 sek. som bedste tid i 208. Det er ikke alverden, men en klar manifestation: Fiesta vinder pole position.
Stil: Når det nu er GTI’er, vi sammenligner i dag, kan det jo ikke trække fra, at spoilerne er store og dybe, og at sæderne omtrent er så klamrende som i en racerbil. Derfor – at Fiesta ST er for meget for nogle, er netop dens styrke, blandt dem der vitterligt elsker GTI’er og aldrig har problemer med at blive set i den noget som helst sted.
Pris: 282.000 kr. i runde tal gør ST til testens absolut billigste bil. Markant billigere end næstbilligste, nemlig Seat Ibiza Cupra, og i runde tal 50.000 kr. billigere end bilen, der i løbet af dagen viser sig at være den stærkeste konkurrent, nemlig 208 GTI. Det er ikke nødvendigt at diskutere nuancerne i prisforskellene – Forden er klart billigst og dermed nummer et i denne disciplin.
Sjov: På vej ind i svinget inden bakken på Knutten står forenden virkelig fast. Når bilen i et snævert S-sving skifter retning fra højre mod venstre efter hårnålen, sætter bagenden sig lige præcis et par tommer. Og hvis man virkelig vil, kan bagenden bringes til at skride helt ud. Ford Fiesta ST kører slet og ret perfekt af en GTI at være.
Konklusion: De er ikke sjovt for de tre andre at lege i dag, for Fiesta ST løber med det hele. Den er hurtigst på Ring Knutstorp, den er sjovest at køre, og den er billigst. Om den ligefrem ser bedst ud kan åbne en diskussion, der aldrig holder op; men ét er sikkert: Fiesta ST er mest tro mod det drengede GTI-look. Så Fiesta ST er testens vinder uden videre drøftelse.
Dommen
Kommentar
- Gearkassen kunne have kortere vandring, men ellers er det svært at finde noget galt med Fiesta ST.
Plus
- Køreegenskaber
- Motor
- Omgangstid på Knutten
- Pris
Minus
- For lang vandring i gearkassen
LÆS OM minibiler fra Ford PÅ GUIDE.DK