Sportsvognsglæde i to niveauer

STURUP, SVERIGE

Hvad foretrækker du: En lille softice eller en stor? Det valg er næppe svært. Men hvad så her: Hvad foretrækker du: En lille Nissan Nismo eller en stor Nissan GT-R? Måske virker valget umiddelbart lige så let. Men en testdag på racerbanen i de to gør det klart – så nemt er det faktisk ikke.

For vel er GT-R den hurtige – ekstrem hurtig. Men Nismo, det er den sjove – en driftking, nærmest som speedway i bil.

Lige i farten ligner de to Nissaner hinanden. Begge 2-personers sportscoupeer. Begge med store fælge i racerstil og vinger og spoilere overalt. Og så er de jo begge hvide. Også teknikken spiller mange steder ens: Begge har 6-cylindrede V-motorer placeret foran. Altså samme grundkonstruktion.

Men de to kører helt forskelligt. På grund af én forskel: transmissionen. Nismo har baghjulstræk. GT-R trækker på alle fire. Dér er den lille forskel med den dramatiske effekt.

Grip. Et egentligt engelsk ord fra det internationale racersprog udgør den store forskel på Nismo og GT-R’s måde at angribe et stykke vej og en racerbane på. Grip – det er forskellen.

Meget sidelæns i Nismo

Herregud – træk på to hjul mere eller mindre? Men det udgør hele den dramatiske forskel, her er den virkelige grund til, at GT-R blæser ”lige” gennem svingene i skarp balance, i noget der ligner Formel 1-stil. Mens Nismo stiller sig på tværs med bagenden udad og gemmer baghjulene i blåt dækrøg. Speedway i en bil.

GT-R sender sin store effekt ned i asfalten gennem alle fire hjul. Selv om der er hele 550 hk, der skal overføres, er her grip nok til, at hvert hjul kan overføre kræfterne uden at skride ud. Nismo sender sin effekt ned i asfalten gennem de to baghjul, der slet ikke har grip nok til at stå fast – derfor giver bagdækkene slip, og bilen står på tværs.

Vi er jo på Sturup Raceway lige på den anden side af broen – der her er den samme bro som i tv-krimien Broen. Placeret under indflyvningen til Malmø Airport, som nogle siger. Dér ligger den lille søde, men teknisk drilagtige Sturup Raceway. Svenskejet, men med en dansk daglig leder, Flemming Schleimann. Så Sturup, som vi oftest bare siger, er jo næsten dansk.

Lille, men med mange sving, nogle af dem små og krøllede, andre hen over en lille top og et enkelt racende hurtigt. Lige en legeplads for en lille muskelbil med baghjulstræk – lige en bil for 370Z Nismo.

Automatisk mellemgas

Seks cylindre og suge. Tæt på 350 hk. Træk på de to bagerste valser. Det er de vigtigste data. En overraskende supplerende information er en gearkasse med automatisk mellemgas. Altså sikrer motor- og gearkassestyringen, at motoren lige ryger op i omdrejninger, når køreren skifter fra f.eks. fjerde til andet gear. Det lyder blæret. Det er blæret. Og en halv dag på banen beviser, at det vitterligt virker.

Men når Nismo og Sturup er en yderligere gylden kombination, er det jo først og fremmest på grund af de mange, lange andengearssving. De egner sig så godt til sidelæns for sjov, at banen ligefrem har lagt sving til EM i Drifting.

Og vores hvide Nismo – den viser og beviser, at den selv er en driftking. Det elegante, lange, ensartede drift starter med, at fordækkene har fat i asfalten. Den balance er ikke svær at finde i Nismo. Dernæst er der flere veje – driftkørere taler om de seks forskellige måder. Her i den lange venstre hårnål på banens bagside vælger jeg denne: Knækker rattet en anelse mere ind og gi’r fuld gas. Hvis der ellers er power nok under frontklappen – i Nismo er der rigeligt – skrider bagenden ud. Med meget gas skrider den meget ud. Med lidt gas skrider den lidt ud. Og med for lidt gas holder udskridningen op igen. Så let er det faktisk.

Elegant drifter

Så meget gas. Bagenden meget ud. Masser af blå dækrøg. Og dér – lige på balancen – drifter 370Z hele den lange 180-graders vej gennem den fjerne hårnål på Sturup.

Men at afslutte udskridningen kræver kontrolleret ratbevægelse. Bilen finder ikke af sig selv tilbage i ligeud – det skal køreren gøre med speeder og rat. Når det bliver gjort med akkuratesse, er Nismo tilbage i ligeud uden at slå det mindste med karrossen.

Denne måde at køre gennem et sving – det er selvfølgelig kun for sjov. Men for syv sytten, Nissan 370Z Nismo er elegant i denne disciplin. Og der er da heller ingen her på banen i dag, der er i tvivl om, at Nismo – det er dagens legetøjsbil; den, der er sjovest at køre.

På det sorte af dækkene

GT-R. Vi kender den jo fra Gran Turismo-spillene. Og fra virkelighedens verden også. Ikke mindst fordi den er berømt for at skulle kunne gøre det slemme ved en Porsche Turbo S – selv om den er væsentligt billigere. Og så kender vi den jo, fordi GT-R er i direkte efterfølger til de berømte Skyline. Japanerne med firehjulstræk. Skyline – de første, der blev tunet til 1.000 hk. Ja, Skyline! For bilfolket er skyline ikke konturen af skyskrabere i New York. Skyline er den onde fra Japan.

I farten ligner den Nismo. Bare lidt mere oppustede forskærme og forhjul, der er næsten i lige så stor overstørrelse som baghjulene. Men, men: Der er to forskelle, der udgør en verden til forskel: ikke 344 hk – men 550. Ikke baghjulstræk, men firehjulstræk.

Derfor er accelerationen ikke bare rigelig som i Nismo. Den er voldsom, rå, brutal. ”Skræmmende” kunne være det næste ord i rækken af adjektiver. Men man kan jo bare lette på speederen, hvis man vil.

Dernæst styrer GT-R helt anderledes end Nismo. Med træk fra alle fire holder den bare fast i svingene. Klonk. Gummiet ned i asfalten. Og derfor farer den lige gennem svingene og uden antydningen af driftpjat. I GT-R omsættes alt til fart. Aldrig til pjank.

Nem at styre – og dog

Man siger om Nissan GT-R, at den er så nem at køre. Det er den også. Så længe, det bare går stærkt. Men hvis man vil udnytte alle de 550 hk og træk i alle hjørner til endnu mere fart, sker der noget. ESP-systemet med det indbyggede antispin kommer og blander sig og griber fat i bilen for at holde farten nede på ikke ret meget over skridgrænsen. Sturups mange sving er beviset. Måske er bilen fortsat nem at køre, i den forstand at al elektronikken forhindrer for store udskridninger. Men pludseligt er kørslen hakkende og uskøn.

Så efter nogen søgen rundt i alle knapperne på instrumentbrættet lykkes det at finde den, der slår al elektronikken fra. Og nu – NU er det en helt anden bil at køre. Accelerationen er lige så hæsblæsende som før, men i sving er forskellen stor. Ingen ESP til at bremse ned og gribe ind, til gengæld vil kæmpen gerne understyre, hvis man kommer for hurtigt ind i sving. Og på vej ud, når den får hele speederen, vil den gerne overstyre. Ikke bredt og blæret som lillebror, men alligevel – lidt ud med røveren.

Dette her – det er at balancere på det skarpeste af samuraisværdets kant. Det er ikke let. Men det er forførende. Det er her, hvor bilen vitterligt kan, men den kræver sin kører. Og det er en særlig og seriøs køreoplevelse af en helt anden type end i legetøjsbilen Nismo. For GT-R – det er bare fart, rå fart.

LÆS PÅ GUIDE.DK: Alt om Nissan