Fortsæt til indhold
Biler

Ny test viser enorm forskel: Her er elbilerne, der lader hurtigst

Der er sket et regulært kvantespring ved ladestanderne, men det gælder langtfra for alle elbiler. Samtidig advarer to eksperter om et helt nyt problem, der rammer selv de hurtigste biler.

Glem for en stund de klassiske tal for opladning fra 10 til 80 pct.

På den lange ferietur er der et mere konkret spørgsmål: Hvor langt kan bilen komme videre, hvis man holder pause i et kvarter?

Det har Norges Automobil-Forbund og magasinet Motor nu testet i den store norske El Prix, hvor 24 nye elbiler er målt på, hvor mange kilometers rækkevidde de kan hente på 15 minutter ved en lynlader.