Fortsæt til indhold
Biler

Derfor dumper din bil til syn – de mest almindelige fejl i 2024

Over 200.000 danske biler blev synet hos Applus i 2024, og mange slap ikke igennem første gang. En ny undersøgelse afslører de mest almindelige fejl – og hvordan du kan undgå dem.

Når bilen skal til syn, krydser de fleste fingre for en godkendelse. Men for mange ender besøget i synshallen med en anmærkning – eller i værste fald et omsyn. En omfattende undersøgelse fra Applus+ Bilsyn har analyseret 200.238 synsrapporter fra 2024 og identificeret de 10 hyppigste fejl, der sendte bilejerne en ekstra tur på værkstedet.