Verdens vildeste plug-in-hybrid?
Lamborghini er klar med mærkets første plug-in-hybrid, som er hypersportsvognen Revuelto, der har V12-motor og yder 1.015 hk.
Det er sjældent, at en 60-års fødselar viser muskler. Men det er lige netop tilfældet for Lamborghini, der ikke alene kan markere mærkets runde fødselsdag i år, men som også benytter lejligheden til at søsætte en ny model med hidtil usete kræfter.
Det bliver den nye Revuelto, der afløser topmodellen Aventador, og som både peger fremad og trækker tråde til en fortid, som er ved at blive fortrængt af elektrificering.