Mens vi venter på de selvkørende biler – minibusser, der selv kan køre, er på trapperne

Mange drømmer om en verden, hvor de kan læne sig tilbage og lade den helt selvkørende bil klare udfordringerne i trafikken. Men det kan meget vel blive små selvkørende minibusser, som ruller af sted ad faste ruter med pakker og personer om bord, og som bliver første trin ind i den fagre nye verden.

Det er ikke alene teknisk og juridisk kompliceret at gøre din personlige bil selvkørende, det er også kostbart. Og her vil der være mere rationale i at bruge den gryende teknologi i køretøjer, der ikke alene i stort omfang har faste rutiner, men hvor investeringerne giver konkret afkast, men også kan være i sving døgnet rundt.

Foreløbig har tre af de helt store underleverandører til bilindustrien vist deres bud på elektriske selvkørende busser. Det er Bosch, Continental og ZF, som alle kunne sammenlignes på den store CES-elektronikmesse i Las Vegas.

ZF arbejder gennem elbils-datterselskabet e.Go med bussen Mover, der kan have op til 15 personer om bord, men også anvendes til pakkelevering. Det er en bus, som det franske firma Transdev vil bruge som bus fra 2020, mens Deutsche Post arbejder på en løsning med pakketransport.

Continental har vist sin Cube, der også kan have personer og pakker om bord, mens Boschs ”IoT Shuttle Concept” har plads til fire, men er meget fleksibel og kan indrettes til en rullende dagligstue eller kontor.

Nye bilmærker

Ud over ZF vil de andre indtil videre udelukkende være underleverandører til bilindustrien. Men ifølge Automotive News er de og andre, som den store underleverandør Schaeffer Group, klar til at begynde en produktion, hvis markedet viser sig.

Bosch er dog allerede med langt inde i udviklingen af en selvkørende bus hos det kinesiske firma Byton, som er på vej med en lang række biler.

Det er optimalt, at køretøjet både kan transportere personer og pakker.

»Der vil være et stort marked for de højt automatiserede køretøjer. Det vil være køretøjer, som kan klare en række funktioner, så de kan udnyttes til det yderste, og man kan få dækket sine omkostninger,« siger Sam Abuelsamid, som er senioranalytiker hos Navigant Research, til Automotive News.

På CES blev der vist et såkaldt ”follow me mode”, hvor køretøjet ruller langs vejen, mens pakkeposten løbende afleverer varerne. Det er en funktion, som endda kan udvides med ”robothunde”, som bringer pakkerne det sidste stykke vej.

Mest med lav fart

Journalist Johannes Hartkopf-Mikkelsen, som står bag hjemmesiden ”Uden hænder” og er ekspert inden for selvkørende biler, ser flere årsager til, at det er de små busser, som vil bane vejen for de selvkørende biler. Det er i første omgang biler, som vil kunne køre 25 km/t. og måske komme op på 40 km/t.

»Forklaringen er forholdsvis simpel. De kan køre over en kort strækning, og det kræver lav computerkraft og maskinkraft, når hastigheden er på omkring 25 km/t.,« siger Johannes Hartkopf-Mikkelsen. Veldefinerede ruter og forholdsvis lav fart betyder nemlig, at det område, bilerne navigerer i, kan beskrives meget detaljeret.

»Hvis der bliver en højere hastighed på motorvej, kræver det også langt større beregninger,« siger han.

På motorvejen er det typisk mere klart defineret, så bilerne f.eks. holder sig i samme spor.

Derfor mener han heller ikke, at busserne er alternativer til taxaer.

»For mange folk betyder den tid, det tager længere, at det ikke er et gangbart alternativ til en taxa. Det er mere rettet mod folk, der f.eks. arbejder i bilen eller bruger offentlig transport,« siger Johannes Hartkopf-Mikkelsen.

Det kan f.eks. være fra en parkeringsplads i udkanten af en by og ind til centrum.

Herhjemme har selskabet Autonomous Mobility arbejdet på at få de selvkørende franske Navya-busser på banen i Aalborg. Dette er dog ikke kommet i gang endnu. Til gengæld er de på gaden i svenske Gøteborg.