Sådan beskytter du din virksomhed mod de største cybertrusler

Sådan beskytter du din virksomhed mod de største cybertrusler

En stor del af din virksomheds værdier ligger i dag i data – og det gør cybertruslen større end nogensinde. Spørgsmålet er ikke længere, om din virksomhed bliver angrebet – men hvornår.

Denne artikel er sponsoreret af

advertiser

Hvem gider at hacke en mindre virksomhed? Måske tænker du, at din virksomhed er for lille eller for uinteressant til at blive hacket? Det er desværre en farlig misforståelse, som mange små og mellemstore virksomheder deler. Ifølge en analyse foretaget for Alm. Brand, fortæller hele 43 % af virksomhedslederne i SMV´er at de anser det for meget usandsynligt, at de vil blive udsat for et cyberangreb.

Men virkeligheden er den, at cyberkriminelle går efter alle i dag – både den enkelte borger, myndigheder og virksomheder i alle størrelser. De skelner ikke, om du har 5 eller 500 ansatte. Hackere ser digitale værdier – og ikke hvem du er. I nogle tilfælde kan SMV’er endda være et nemmere mål, fordi sikkerhedsforanstaltningerne ofte er ikke-eksisterende eller mangelfulde.

Cybertrusler kan lyde overvældende, men det værste, du kan gøre, er at ignorere problemet.

Du skal ikke være ekspert, men du skal være forberedt

Du behøver ikke selv at være ekspert i cybersikkerhed. Det vigtigste er, at du tager de første skridt og allierer dig med nogen, der har erfaring og indsigt i, hvad der skal gøres. Cybersikkerhed handler ikke om at fjerne alle trusler, men om at være bedre forberedt og skabe tryghed for dine medarbejdere og din værdikæde.

Er din værdikæde en åben dør for hackere?

Cybertrusler stopper ikke ved din egen dør – de findes i hele din værdikæde. Én sårbar leverandør eller samarbejdspartner kan give hackere adgang til dine systemer og data. Har du f.eks. adgang til en leverandørs systemer, kan den adgang blive hackernes vej ind til dig. Omvendt kan du også blive deres vej ind til dine samarbejdspartnere, hvis du ikke har styr på cybersikkerheden.

Alle i værdikæden har ansvar for at beskytte data og systemer, så hackerne ikke møder åbne døre.

IT-sikkerhed – det har vores IT-leverandør da styr på?

Mange tror, at IT-sikkerhed kun handler om teknologi og overlader ansvaret til deres IT-leverandør. Men teknologien er kun en del af løsningen. Forestil dig en ny bil med alt i sikkerhedsudstyr – det hjælper ikke, hvis føreren ikke kender reglerne.

90 % af cyberangreb skyldes menneskelige fejl. Derfor er det afgørende, at du uddanner dine medarbejdere i sikker adfærd og potentielle trusler. Det kan forhindre angreb eller mindske skaden, hvis uheldet er ude.

Cybersikkerhed er ikke en solopræstation – få hjælp her

Du behøver ikke stå alene med cybersikkerhed. I Erhvervshus Midtjylland har vi erfarne forretningsudviklere, der kan hjælpe dig med at styrke sikkerheden i din virksomhed og værdikæde.

Vi giver dig 1:1 sparring og hjælper dig med at finde de vigtigste indsatsområder og lavthængende frugter, der gør din virksomhed mere robust over for cyberangreb.

Cybersikkerhed handler ikke om at gøre alt selv, men om at få hjælp fra dem, der ved, hvordan.