CHIHIRO OG HEKSENE: Instr. Hayao Miyazaki
Når "Chihiro og heksene" løber over lærredet, tager guder og ånder bolig i ens sjæl. "Chihiro og heksene" er girl power i sin mest afvæbnende form.
CHIHIRO OG HEKSENE
Japan 2002
Instruktør: Hayao Miyazaki
125 minutter
Historiens titelfigur er en 10-årig pige, der ligesom "Alice i Eventyrland" løsrives fra sine trygge omgivelser (forældrene er blevet forvandlet til grådige svin!) og havner i en fortryllet drømmeverden.
Den Oscar-vindende films primære location er en gigantisk badeanstalt, hvor den store moderheks Yubaba troner for en enden af et helt Kafka'sk hierarki af fabeldyr, ansigtsløse spøgelser og kæmpebabyer.
En barmhjertig flodgud tager heldigvis Chihiro under sine beskyttende vinger, og efter denne opmuntring begynder den snarrådige pige at gøre sig gældende på sine helt egne, ubestikkelige præmisser.
Yderst sammensat
I modsætning til Disney har Miyazaki ikke følt behov for at krænge et sort-hvidt persongalleri ned over sin farverige historie. De væsener, Chihiro møder på sin færd, er forbavsende sammensatte.
Og særdeles uberegnelige.
En klar moral(e) snydes vi heller ikke for. Miyazakis surrealistiske og endeløst besjælede sagnverden er ikke så lidt af et korrektiv til den hule og materialistiske civilisation, som filmens kernefamilie helt ufrivilligt vender ryggen.
Den frit fabulerende fantasi udfoldes efter alle kunstens skrevne og uskrevne regler, dog er der kun én scene i hele filmen, som ikke er tegnet i hånden!
Den enkle og stiliserede streg vil sikkert virke primitiv på de værste CGI-nørder, men når det gælder opfindsomhed og originalitet er Hayao Miyazakis Old School-tegnefilm i en klasse for sig.
"Chihiro og heksene" får premiere i to versioner: én børneudgave med danske stemmer og én voksenudgave med japansk tale og danske undertekster.