Politi involveret i nedskydning af VM-angriber
Ifølge anklageren er tre politifolk involveret i nedskydningen af Paraguay-angriberen Salvador Cabanas.
Anklagemyndigheden og efterforskere i Mexico City har i de seneste to uger arbejdet med opklaringen af et skyderi, der kunne have kostet Paraguays landsholdsangriber Salvador Cabanas livet.
Cabanas, der spiller for klubben America, blev tilsyneladende umotiveret skudt i hovedet under et besøg på en bar i Mexico City, men ifølge mexicanske myndigheder er tre politifolk også involveret i sagen. De tre politifolk blev i sidste uge afhørt og sidder nu i forvarring, mens myndighederne undersøger deres rolle.
Cabanas ser på noget nær mirakuløs vis ud til at komme sig helt efter nedskydningen.
- Jeg tror ikke, der er nogen, der ikke er overrasket over, at man to uger efter at være blevet skudt i hovedet er i god forfatning. Han kan bevæge sig og fortsætter med at komme sig, fortæller Americas læge Alfonso Diaz til fodboldavisen Esto.
De læger, der behandlet Cabanas, ser en realistisk mulighed for, at Cabanas bliver klar til at spille VM for Paraguay til juni.