Brøndby nedlagde FC København
Efter forlænget spilletid blev Mike Jensen matchvinder i sin afskedskamp på Brøndby Stadion.
November kunne nærmest ikke have været bedre for Brøndby. Fraset muligvis klubbens nyligt offentliggjorte underskud på en kvart mia. kr. Men onsdag aften var den lille detalje blot et kuriosum på Brøndby Stadion på niveau med, at den tidligere så overskægsbeklædte teenager, Frederik Holst, var eneste mand på banen med blank overlæbe.
For ikke blot vandt Brøndby for tredje gang i fire kampe. Det var tilmed den afgående søn, Mike Jensen, der scorede kampens eneste mål i sin sidste hjemmekamp. Og nok så vigtigt var det mod yndlingsaversionen, FC København. Ja, og så kvalificerede 1-0 sejren også Brøndby til pokalturneringens semifinaler. Hvilket fik hjemmeholdets fans til at invadere den for ikke længe siden så sejrsfattige grønsvær efter kampen.
Tæt på offside
Scoringen, for nu lige at afrunde den, faldt på den yderste kant af offsidemarginalerne, da Quincy Antipas sled sig løs og spillede Mike Jensen fri i feltet. Den faldt desuden på bagkanten af den ordinære spilletid; ungefær et halvt minut inde i den forlængede spilletid.
Den halvleg, der var spillet forinden, var i øvrigt ikke været det store sus. Det var snarere 45 minutter af den slags, der godt nok kan rubriceres under intense pokaldyster mellem rivaler, men som primært dækker over at spillet var ganske ringe. Mindst ringe fra FC København, men af uransaglige årsager valgte Superligaens tophold aldrig at aktivere det gode boldspil i mere end korte sekvenser. Få gange pressede gæsterne på, og i de perioder var det tydeligt, at det kul, Brøndby har skovlet på i november, endnu langt fra er solidt som diamant.
Men foruden Andreas Cornelius – der igen viste, at der er flere krummer i ham end i en pose rasp – var der ikke det store bid i københavnerne.
Opløftende momenter
Så var der flere opløftende momenter i Brøndbys spil, hvis kampen spoles tilbage til første halvleg. Og ikke kun fra Simon Makienok, der duellerede med Cornelius i den anden ende om, hvem der bedst formåede at brysttæmme bolden til helflugter.
Men det var nu ikke kun den lyslokkede Howitzer i hjemmeholdets angreb, der fortsatte efterårsmånedens gode takter. For nok var det Makienok, der efter en halv time kom foran sin modstander og halvflugtede bolden snert forbi. Men det mest opløftende ved den situation var opspillet, hvor Mikkel Thygesen begik en lusket vending og flot løftede bolden til baglinjen, hvor Dennis Rommedahl var løbet i position til et hurtigt indlæg.
Eller sagt på anden vis: Andre spillere end Makinok og Antipas, der turde forsøge det frække, turde stole på at medspillerne gjorde det rette og turde tro på, at de selv formåede at gøre det godt nok uden betænkningstid. Alt det, der så længe har manglet.
Et hold med tro
Nuvel, det er ikke sådan, at Brøndby pludselig er Barcelona eller bare Brasiliens landshold anno 1970. Pudsigheder sker fortsat, som da en stillestående Dennis Rommedahl efter 10 minutter ikke kunne tæmme en upresset indersideaflevering fra tre meter.
Men især i første halvleg var det et hold med tro, organisation og koncept i spillet. Det sidste går især ud på at gøre banen bred på klassisk maner for så enten at trække ind til sidst eller komme til indlæg, hvilket ikke mindst Mathias Gehrt var god til onsdag aften.
Den klejne knægt skiftedes med Quincy Antipas til at være Bivognen, der matchede Simon Makienoks Fyrtårn.
At det så endte med at være en Mike Jensen, der scorede, bekymrede næppe nogen på den københavnske vestegn. Tværtimod. For bedre afsked med både ham og november kunne de ikke få.