Fortsæt til indhold
Fodbold

AGF-Jørgensen fortsætter gerne

Martin Jørgensen var for første gang i foråret med i startopstillingen efter et længere skadesforløb.

37 år og banens bedste. Martin Jørgensen spillede en god eller skulle man sige fremragende time, da AGF sikrede sig en sejr på 2-1 over Sønderjyske og nok så vigtigt: En ny sæson i Superligaen.

Gevinsten kom efter en pauver periode med den ene nedtur efter den anden, men mod Sønderjyske lykkedes det for AGF.

Martin Jørgensen var for første gang i foråret med i startopstillingen efter et længere skadesforløb., og han er frisk på at snuppe endnu en sæson i klubben

Har ikke været klar

»Jeg vil gerne fortsætte, men der en anden part, der skal være med på ideen. Men intentionen er at forlænge. Som spiller har jeg nok nemmere ved at acceptere, at jeg ikke er med hver gang, og årsagen til, at jeg ikke har spillet i foråret er ikke fordi, jeg kke har været god nok. Men fordi, jeg ikke har været klar,« sagde Matrin Jørgensen, som med sin blotte tilstedeværelse gav ro på AGF’s spil.

»Det var en dejlig sejr. Vi kunne godt mærke presset, og historien har sat grimme spor med nedrykningen for nogle år siden. Det var vigtigt at få det lukket i dag, ellers kunne de sidste to kampe blive frygteligt spændende og nervepirrende,« sagde Martin Jørgensen.