Fortsæt til indhold
Fodbold

AGF forlænger med ung venstreback

20-årige venstreback glæder sig over ny AGF-kontrakt. Her vil jeg slå igennem, siger han.

Venstrebacken Mikkel Kirkeskov har underskrevet en ny aftale med AGF.

I en pressemeddelelse med Superligaklubben siger Mikkel Kirkeskov:

"Jeg er superglad for den nye aftale. Jeg kan lide at være i klubben. Det er her, jeg har fået min fodboldopdragelse, og det er her, jeg vil slå igennem."

Stort potentiale

Den nye aftale glæder også sportschef Brian Steen Nielsen:

- Mikkel har et rigtig stort potentiale og har været inde i en flot udvikling de seneste år. Lige nu er der stor konkurrence på pladsen som venstre back i form af Adam Eckersley, men Mikkel har bevist, at han kan gå ind på holdet og være med på Superliga-niveau," siger sportschef.

"Det er mit håb, at han vil bygge yderligere på i de kommende år, for det har han forudsætningerne for. Han har en stor viljestyrke, og det er en vigtig årsag til, at vi tror på ham," siger Brian Steen Nielsen.

Frem til 2014

Den nye kontrakt gælder frem til sommeren 2014.

Mikkel Kirkeskov kom til AGF i 2005 fra samarbejdsklubben VRI og er noteret for 27 førsteholdskampe heraf 11 i indeværende sæson.

"Jeg ser frem til at blive en vigtigere del af AGF. Det er mit mål at komme endnu tættere på holdet. Jeg må bevise til træning, at jeg skal have mere spilletid. Jeg ved, at jeg skal udvikle den offensive del af mit spil. Jeg skal forbedre mine indlæg og løb frem ad banen, og det vil jeg blive ved med at arbejde hårdt på," siger Kirkeskov.