Fortsæt til indhold
Fodbold

Bendtner om Redknapp-kritik: Sludder

Nicklas Bendtner er ikke enig med Tottenham-bossen om, hvorfor han er udlejet til Sunderland.

Ritzau

Nicklas Bendtner svarer igen på Tottenham-manager Harry Redknapps kritik af hans evner som angriber.

Forud for lørdagens opgør mellem Sunderland og Tottenham sagde Redknapp, at den danske landsholdsangriber sikkert ikke var blevet lejet ud fra Arsenal til Sunderland i sommer, hvis han var bedre.

- Så at deres manager sagde noget sludder om mig. Jeg vil slet ikke kommentere på lort som det, fortæller Nicklas Bendtner på Twitter.

"Solid holdpræstation"

Kampen mellem de to klubber endte 0-0, og danskeren føler ikke, at han fik helt nok at arbejde med oppe foran.

- En solid holdpræstation. Ville gerne have haft mere at arbejde med, men hey ..., fortæller han.

Nicklas Bendtner, der er udlejet frem til sommer fra Arsenal til den nordengelske klub, har scoret syv gange i Premier League for Sunderland.

Angriberen, som fortsat har godt to år tilbage af sin kontrakt med Arsenal, ved endnu ikke, hvad der skal ske med ham i næste sæson.