Jens Voigt kørte Tour de France på en børnecykel
Et styrt i 2010 viser, at Jens Voigt ikke er en helt gennemsnitlig cykelrytter.
Der er knap to uger til, at Tour de France begynder, og cykelfans verden over gnider sig i hænderne over en Tour, der på mange måder er komplet åben.
En, der utvivlsomt glæder sig, er RadioShack-Leopard-rytteren Jens Voigt, der på sin blog ser tilbage på en etape i 2010, da han kørte for Team CSC og Bjarne Riis.
Sammen med holdet skulle de forsvare Andy Schlecks gule førertrøje på 16. etape, som var en bjergetape, der startede med en stigning. Allerede efter 12 kilometer blev feltet splittet, men som den erfarne ræv Voigt er, så vidste han, at han bare skulle over den første top, så skulle han nok komme frem i den forreste gruppe.
Væltede
Sådan gik det slet, slet ikke.
For på nedkørslen væltede Voigt.
"Det næste, jeg husker, er, at jeg rejser mig og føler smerte overalt. Rammen på min cykel var knækket, forhjulet var knækket. Bagskifteren var smadret," skriver Jens Voigt, der blødte fra armen, så der samlede sig en blodpøl på vejen.
Manglede cykel
Nu havde Voigt et problem, for holdets to hjælpevogne var sendt i forvejen for at undgå at blive fanget af langsomtkørende ryttere.
Mens han stod og funderede over, hvordan han skulle kommer videre, kom der en ambulance, der gerne ville fragte Voigt til målområdet, men den jernhårde tysker nægtede at gå ud af løbet så tæt på slutningen.
"Der kom en servicebil, der havde en lille cykel beregnet for børn. Jeg greb cyklen, satte sædet så højt op som muligt - hvilket var fem centimeter for lavt - klemte mine fødder ind i de små pedaler og cyklede af sted," skriver Jens Voigt.
Fik ekstracykel
Efter 20 kilometer på børnecyklen stod der en politibetjent i vejsiden. Han havde fået en ekstracykel af CSC's servicevogne, og herefter gik jagten på de bagerste i feltet, der som altid var de tunge sprintere.
Første "bytte" var Robbie McEwen: "Du ligner lort.".
Næste rytter, der blev indhentet, var Mark Cavendish, som Voigt indhentede efter en stigning og en nedkørsel. Samme besked: "Du ligner lort, Jens" - "Det gjorde mig lykkelig".
Efter 80 kilometer, hvor Jens Voigt fik lov til at lægge på hjul af sprinterholdene, indhentede den umage gruppe grupettoen, og Jens Voigt klamrede sig til de gumpetunge ryttere og undgik at blive smidt ud for ikke at komme i mål inden for tidsgrænsen.
"Jeg var ved at hæve mine arme på den måde, som du gør, når du har vundet et løb. Jeg var ved at kramme alle. Aldrig havde jeg været gladere for at blive hængende i gruppetto, hvilket normalt er en del af løbet, jeg aldrig vil se, endsige være en del af. Men på denne dag var det som at komme hjem. Det var fantastisk. En triumf kan findes på de mærkeligste måder og i de mærkeligste steder," skriver Jens Voigt.