*

 

Politik

Alternativet vil have flere flygtninge på højskole

Mange højskoler har allerede gode erfaringer med at lade flygtninge og almindelige elever bo dør om dør.

På Højskolen på Kalø på Djursland er flere af eleverne på det nye hold flygtninge – typisk sendt på højskole via kommunerne, der bruger de danske højskoler som integrationsinstrument. Foto: Finn Frandsen

De fleste højskoleelever vil kunne nikke genkendende til, at et ophold på en højskole giver nye venskaber og minder for livet.

Det er denne særlige højskole-ånd, som Alternativet nu vil udnytte i den aktuelle flygtningesituation, hvor kommunerne har svært ved at følge med antallet af flygtninge. 

Partiet ønsker, at flere flygtninge flytter ind på landets højskoler, hvor integrationen bliver kickstartet af en særlig blanding af socialt samvær, grundtvigianisme og højskolesangbøger.

Flygtninge på højskole
  • Som regel er det uledsagede, yngre flygtninge, der tager på højskole.
  • Flygtningene har fået midlertidigt eller permanent ophold i Danmark. Deres asylsag er således afgjort.
  • Kommune og højskole samarbejder om højskoleopholdene, og staten dækker i store træk efterfølgende kommunernes udgifter til betaling af opholdet.
  • Højskoler kan i perioder være med til at aflaste kommuner, der umiddelbart har svært ved at finde boliger til flygtninge.
  • Aldersmæssigt spænder målgruppen fra 17,5 år og opefter. To ungdomshøjskoler tager kursister fra 16-årsalderen.

Kilde: Folkehøjskolernes Forening

»Det handler om at få integrationsprocessen i gang så hurtigt som muligt. På en højskole kan flygtninge få et netværk af andre elever, lære dansk og få kontant til arbejdspladser i lokalområdet,« siger Alternativets integrationsordfører Ulla Sandbæk.

På højskolerne skal flygtningene have danskundervisning, jobvejledning og forsøge at skabe et dansk netværk, foreslår hun. Forslaget er som udgangspunkt tiltænkt enlige, yngre flygtninge, men kan i princippet også gælde flygtningefamilier. Drømmescenariet er, at flygtningene kan få et job umiddelbart efter højskoleopholdet.

»Personligt synes jeg, at et ophold på en højskole vil være fantastisk,« opsummerer Ulla Sandbæk.

Hun mener sagtens, at højskolerne kan klare opgaven med at have krigsflygtninge boende dør om dør med almindelige kursister, der måske lige er gået ud af gymnasiet.

Ja, faktisk sker det allerede flere steder i landet. Flere og flere højskoler gør nemlig en aktiv indsats for at hjælpe med integrationen, fortæller generalsekretæren for Folkehøjskolernes Forening (FFD), Niels Glahn.

»Erfaringer er rigtig gode. Flygtningene får en introduktion til dansk sprog og kultur, og de danske elever får et kulturmøde, de ellers ikke ville have fået,« siger han.

FFD har ikke eksakte tal på, hvor mange flygtninge, der har været en tur på højskole, men efterspørgslen fra kommunerne er stor, og mindst 39 af landets knap 60 højskoler har flygtninge. Det gælder blandt andre Vrå Højskole, Uldum Højskole, Løgumkloster Højskole og Højskolen på Kalø.

»Det handler om at finde den rigtige balance i forhold til hvor mange flygtninge, der er plads til. Højskolerne skal stadig levere deres kerneydelse som er livsoplysning og demokratisk dannelse. Det er højskoler – ikke flygtningelandsbyer,« siger Niels Glahn og anslår, at de fleste højskoler sætter et maksimum ved 15-20 procent flygtninge på elevholdet.

Flygtningelandsbyer får kold skulder fra rød blok – minus S

Dermed er det nok også begrænset, hvor mange ekstra flygtninge, der vil kunne få glæde at et højskoleophold.

»De sidste fem år er der lukket otte højskoler, så den samlede volumen er ikke længere så stor. Der er fulde huse mange steder,« siger han.

»Men hvis vi får nogle henvendelser – eksempelvis fra regeringen – om vi kunne gøre mere som højskolebevægelse, så vil vi selvfølgelig se på det og tage udfordringen op,« siger Niels Glahn, som understreger, at det ligger i selve højskoleånden at hjælpe med aktuelle udfordringer i samfundet.

Mikkel Beha Erichsen »Jeg var jo ikke nogen ond dreng«

I regeringspartiet Venstre, som inden længe kommer med et integrationsudspil, er man ikke afvisende over for at se nærmere på, om højskoleophold til flygtninge har yderligere potentiale.

»Vi ser på alle muligheder, så hvis højskolesamarbejderne har været en succes i kommunerne, så er det da spændende. Men jeg vil gerne vide lidt mere om, hvordan det er gået, og hvad det hele koster,« siger integrationsordfører Marcus Knuth (V).

Både Venstre, De Radikale og Enhedslisten har tidligere bakket op om at udnytte højskolerne til at integrere flygtninge.

Regeringen sætter gang i forarbejdet til flygtningelandsbyer

Alternativets ønske om at udbrede brugen af opholdene kommer midt i diskussionen om statsligt drevne flygtningelandsbyer, som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i øjeblikket prøver at presse regeringen til at etablere rundt om i landet.

Alle partier i rød blok – med undtagelse af Socialdemokraterne – advarer dog om, om at flygtningelandsbyer risikerer at blive en gentagelse af tidligere tiders fejlslagne integrationsindsats, hvor flygtninge ender med at leve isoleret fra danske samfund.

Både Venstre, De Radikale og Enhedslisten har tidligere bakket op om og rost højskolernes bidrag til integrationen af flygtninge.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her