Fortsæt til indhold
Politik

Liberal Alliance vil lade private udføre politiets »randopgaver«

Politiets »randopgaver« skal udliciteres, mener Liberal Alliance. Forhandlingerne om flerårig politiaftale fortsætter fredag.

En række af de opgaver, som politiet løser i dag, bør fremover i stedet varetages af private firmaer.

Det mener Liberal Alliance, der går til de igangværende forhandlinger om et nyt politiforlig med øget privatisering som hovedkrav.

»Det, vi går efter, er, om vi ikke kan få lidt gang i spørgsmålet om at uddelegere nogle af politiets randopgaver til private. Og så er vores anden hovedopgave inde ved forhandlingsbordet den lidt kedelige, at vi prøver at holde på skatteydernes penge, mens de andre konkurrerer om at bruge flest,« siger partiets retsordfører Simon Emil Ammitzbøll.

Ser du private kontrollere en fodboldkamp eksempelvis?

»Det kunne være et muligt forslag. Det kunne også være fangetransporter eller transport af tyveri-effekter. Det afgørende er, at vi begynder at åbne lidt op for de ting, som man gør i vores nabolande som Sverige.«

Men til eksempelvis højrisiko-fodboldkampe ser man ikke sjældent politiet gribe ind. Ser du private som myndighed i sådan en opgave?

»Vores ønske er, at vi får en diskussion med Rigspolitiet inde bag dørene om, hvor det bedst kan lade sig gøre. Men det kan ikke være rigtigt, at andre lande, som vi normalt sammenligner os med – Sverige og Storbritannien – godt kan finde ud af at inddrage private i større omfang, men at vi ikke kan.«

Er der nogle områder, hvor du ikke ser for dig, at private spiller en rolle?

»Ja, det er der da klart. Jeg forestiller mig, at politiet fortsat primært skal have opgaven omkring terrorbekæmpelse, røveribekæmpelse, tyveri og så videre. Altså alle politiets kerneopgaver forventer vi, at politiet stadig står for. Det, vi taler om, er det, vi kalder politiets randopgaver. Det afgørende er; kan vi få den samme opgave til en billigere penge, så er det til gavn for skatteyderne og for borgerne i forhold til trygheden.«

De Konservative ser ikke for sig, at eksempelvis opgaven med at opretholde ro og orden i forbindelse med fodboldkampe i fremtiden skal udliciteres til private.

»Der er nogle administrative opgaver og transportopgaver, som jeg godt vil diskutere, hvorvidt kan løses af nogle andre. Der hvor vi har sat hælen i, er hvis det er deciderede myndighedsopgaver, der skal til at løses af andre. Det ser vi altså ikke os selv i,« siger partiformand Søren Pape Poulsen.

»Nogle har sagt; skal der ikke også til fodboldkampe og andet kunne bruges vagter? Nej, det synes jeg ikke, man kan. Det er altså politiet, der har fået retten til at afgøre, hvornår trækker vi stavene og i meget få tilfælde pistolerne. De har en helt særlig ret i det her samfund.«

Både terrorangrebet i København tidligere på året og den igangværende flygtningekrise har lagt et stort pres på politiet, og derfor er der bred politisk opbakning til at tilføre flere ressourcer til området. En række af partierne ønsker, at der skal ansættes markant flere betjente.

Både Socialdemokraterne, Radikale samt alle partier i blå blok er fortsat med ved forhandlingsbordet. Det er Enhedslisten, SF og Alternativet til gengæld ikke.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har nemlig gjort det klart, at selve »adgangsbilletten« for at være med i forhandlingerne, er at man accepterer regeringens spareforslag på ungdomsuddannelsesområdet på en halv milliard kroner om året. Det nægtede de tre oppositionspartier at acceptere. Også Radikale og Socialdemokraterne er kritiske over for det finansieringsforslag, men sidder altså alligevel stadig med ved forhandlingsbordet.