Løkke udbygger sin EU-garanti til vælgerne

Mens datoen for folkeafstemningen om retsforbeholdet rykker nærmere med hastige skridt, så udbygger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu et – for ham – meget vigtigt løfte til vælgerne.

Ved Folketingets åbning den 6. oktober gav Løkke en mundtlig garanti for, at der skal en særskilt folkeafstemning til, hvis Danmark »i en fjern fremtid« skulle finde på at tilslutte sig EU's fælles flygtninge- og asylpolitik.

Og det løfte vil Løkke-regeringen nu sætte sort på hvidt og skrive direkte ind i lovforslaget, som danskerne skal stemme om til afstemningen om retsforbeholdet den 3. december:

»Det er en garanti, som andre aftalepartier har gentaget og som alle har accepteret. Og som nu bliver skrevet ind i bemærkningerne til det lovforslag, som ligger til grund for folkeafstemningen,« sagde Lars Løkke Rasmussen under Folketingets spørgetime tirsdag.

Lars Løkkes første spørgetime i Folketinget

Folkeafstemningen om retsforbeholdet går kort fortalt ud på at omdanne det nuværende retsforbehold til en såkaldt tilvalgsordning, hvor Danmark vælger nogle af EU-regler på retsområdet til og andre regler fra.

I gruppen af ja-partier har Socialdemokraterne og De Konservative allerede meldt sig klar til at indskrive løftet om en særskilt folkeafstemning i lovteksten.

Omvendt har De Radikale og SF erklæret sig imod. De ønsker nemlig på sigt, at Danmark skal gå med i EU's asyl- og udlændingepolitik.

Nej-partierne Enhedslisten, Dansk Folkeparti og til dels Liberal Alliance har i deres kampagne for et »nej« den 3. december argumenteret for, at et »ja« kunne åbne en ladeport, der på sigt betyder, at Danmark tilslutter sig EU's fælles flygtninge- og asylpolitik. Parterne har blandt andet sået tvivl om, hvor bindende Løkks garanti egentlig er. For kan andre politikere i fremtiden ikke bare komme og lave løftet om?

»Den garanti giver jeg ikke noget som helst for,« lød for eksempel DF-formand Kristian Thulesen Dahls umiddelbare reaktion, efter Løkke havde fremsat løftet.

Men statsministeren afviser kritikken. Han mener »i den gad« at hans garanti er bindende og kalder det »på alle måder totalt usandsynligt« at fremtidige politikere skulle vælge at droppe den, selvom der måtte opstå et nyt politisk flertal for at gøre det. Det ville i så fald være »så disrespektfuldt over for parlamentarisme og folkestyret som noget kan være,« sagde Løkke da han mødte pressen efter spørgetimen i Folketinget.

Løkke brugte store dele af sin taletid i folketingssalen til atter en gang at argumentere for et klart »ja« den 3. december.

»Vi ved, hvad der sker, hvis vi stemmer ja. Så kan Danmark selv bestemme hvilke dele af EU-samarbejdet vi ønsker at deltage i – så kan Danmark forblive fuldt medlem af Europol ligesom vi også kan deltage i andre dele af samarbejdet: Blandt andet om bekæmpelse af terror, børnebortførelser, bekæmpelser af pædofiliringe og andet,« sagde statsministeren og fortsatte:

»Stemmer vi nej, ja så ryger vi ud af Europol og der skabes utryghed. Og så vil det være helt op til de andre medlemslande, kommissionen, og Europa at beslutte om vi må deltage og i givet fald på hvilke betingelser.«