R: Der er ikke noget at gøre - ældremad er kommunernes ansvar

Skal Christiansborg-politikerne blande sig i, hvad ældremaden i kommunerne skal koste, og er det en god idé at bruge prislofter til at regulere prisen på eksempelvis ældremad? Politikerne er uenige.

Sagen om, at kommunerne har skruet prisen på plejehjemsmad i vejret, bør få folketingspolitikerne til i fremtiden at genoverveje brugen af prislofter over kommunale opgaver, men der er ikke noget at gøre i den konkrete sag. Prisloftet er sat, og sådan er det, lyder det fra De Radikales socialordfører Lotte Rod, efter Jyllands-Postens historie om, at det prisloft på plejehjemsmad, som den daværende regering indførte i 2009, har fungeret som en slags prismagnet.

Hun bliver bakket op af Venstre, mens Dansk Folkeparti og Enhedslisten er uenige.

I 2010 lå 54 af 98 kommuner lige på prisloftet eller 100 kr. under. I dag er tallet steget til 74 – eller tre af fire kommuner.

"Jeg kan godt forstå, at folk er kede af, at deres kommune skruer prisen op. Men det kan de tage op med deres kommunalpolitikere," siger Lotte Rod i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten. For når nu loftet er politisk bestemt fra Christiansborg, kan man ikke bagefter gå ind og kræve af kommunerne, at prisen skal ligge markant under, mener hun.

"Jeg vil ikke skælde ud fra Christiansborg: Vi kan ikke først bede kommunerne prioritere, og når de så gør det, komme og underkende dem," siger den radikale ordfører.

Men sådan kan man ikke bare "tørre det af på kommunerne," mener Finn Sørensen, der er socialordfører for Enhedslisten.

"Det er jo et forsøg på at undgå at tage stilling til problemet. Kommunerne er på mange områder reguleret af Folketinget, og i den sidste ende kan man jo sige, at Folketinget har det overordnede ansvar for, at hensigten med de forskellige lovgivninger også bliver fulgt," siger han.

Han mener dermed, at folketingspolitikerne har pligt til at diskutere, om loftet fungerer optimalt og om nødvendigt være parate til at lave det om.

Heller ikke Karin Nødgaard, socialordfører fra Dansk Folkeparti, mener, at man skal overlade det til kommunerne alene at kigge på problemet. Socialministeren må tage fat i KL og undersøge, hvorfor priserne er steget, siger hun:

"Manu Sareen (R) burde tage kontakt til KL og finde ud af, hvad der egentlig er sket i de kommuner, siden man har ladet priserne stige så meget. Er det, fordi kvaliteten er blevet meget højere?" siger Karin Nødgaard og tilføjer:

"Jeg skal ikke konkludere noget, men jeg kan da godt have min tvivl om, hvorvidt det egentlig er tilfældet, eller om det simpelthen bare er et spørgsmål om at få hevet kroner i kommunekassen, for hvis det er tilfældet, er det rigtig problematisk".

Anne-Mette Winther Christiansen fra Venstre giver derimod De Radikale ret. Hun mener ikke, at man skal fornægte det kommunale selvstyre i selv at styre priserne, men hun vil dog gerne være med til at kigge på, om kvaliteten af maden er blevet bedre.

Lotte Rod siger, at politikerne på Christiansborg bør bruge erfaringerne fra denne sag, næste gang man overvejer at indføre et prisloft over kommunale opgaver.

”På Christiansborg kan vi bruge undersøgelsen til næste gang, nogen rejser ønsket om at lave minimumsstandarder. Det ender som her tit med at blive standarden,” siger hun.

Karin Nødgaard (DF) mener også, at man generelt skal være forsigtig med at fastsætte en standard, uanset, om det er en minimums- eller, som i dette tilfælde, en maksimumsstandard.

"Det vil ofte blive standarden, og derfor er der store udfordringer - det er der ingen tvivl om. Det er på alle områder, at man skal være varsom," siger hun.

Allerede i 2009, da den daværende regering indførte loftet, var der flere, der frygtede, at prisloftet ville ende med at fungere som en magnet, der ville trække de billige kommuners priser opad, fordi maksimumprisen ville blive opfattet som et anbefalet niveau.

Én af dem var professor Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet, der derfor ikke er overrasket over udviklingen.

"Det er politisk omkostningsfrit, fordi man kan argumentere med, at der er det loft, og at mange andre kommuner også har lagt sig på det. Derfor er det en let måde at skaffe penge i budgettet på," siger han i dagens avis.

Finn Sørensen (Ø) synes egentlig, at det har været fornuftigt nok at indføre prisloftet, fordi man ifølge ham ellers risikerer sociale skævheder blandt de ældre.

Men ligesom Poul Erik Mouritzen mener han, at det er for let for de økonomisk pressede kommuner at skrue op for prisen.

"Derfor er man også nødt til at tage det i en helhedsdiskussion. Man skal kigge på, hvad det vil koste hvis man sætter loftet ned? Og så skal man jo sikre sig, at kommunerne ikke bare tager pengene nogle andre steder," siger han.

Anne-Mette Winther Christiansen mener, at man burde lade de ældre selv vurdere, hvad de vil bruge pengene på og på den måde helt undgå et prisloft.

"Pengene skulle overgå til de ældre, og så kunne de selv vurdere, hvad de ville, og så er der ikke behov for det andet," siger hun.