Fogh: Danmark skal bruge flere penge på forsvar
Danmark og andre NATO-lande skal opruste deres forsvar for at kunne håndtere den nye verdensorden, mener NATOs generalsekretær.
Danmark er en "eliteallieret" i NATO-samarbejdet. Men det fritager ikke Danmark fra – ligesom alle andre NATO-lande – at skulle bruge væsentligt flere penge på forsvaret.
Sådan sagde NATOs afgående generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, på et pressemøde med den danske forsvarsminister Nicolai Wammen (S) fredag eftermiddag.
Forinden havde de to holdt møde og primært drøftet krisen i Ukraine, hvor Rusland ifølge Anders Fogh Rasmussen, udfører illegale, militære operationer og destabiliserer regionen.
Netop situationen i Ukraine, og Ruslands overtagelse af Krim-halvøen har ifølge den tidligere statsminister skabt en krise, som ikke er set siden USA og Sovjetunionen holdt hinanden i skak med truslen om altødelæggende atomkrig:
”Siden afslutningen af Den Kolde Krig har NATO arbejdet aktivt på at gøre Rusland til en konstruktiv partner. Vi må i dag konstatere, at Rusland ser anderledes på det, og at Rusland ikke betragter NATO som en partner, men som en modstander,” sagde Anders Fogh Rasmussen.
Militær oprustning mod øst
På det kommende NATO-topmøde 4.-5. september skal medlemslandene derfor vedtage en militær beredskabsplan, som skal gøre NATO i stand til at handle både hurtigere og med større militær kraft, hvis en allieret nation føler sig truet og skal forsvares.
”Og selvfølgelig især vores allierede østpå,” understregede Fogh.
En sådan militær oprustning er selvfølgelig ikke gratis. Derfor rejser Anders Fogh Rasmussen i øjeblikket rundt med budskabet om, at NATO-landene – primært de europæiske – skal hæve deres forsvarsbudgetter.
”Jeg ved godt, at det ikke er et populært budskab, fordi vi har vænnet os til at leve i en fredelig verden, hvor vi var i stand til at skære udgifterne til forsvar ned.”sagde Fogh.
Ingen moralprædiken
Sådan har det bare ikke været overalt, tilføjede han. Rusland har de seneste fem år øget sine forsvarsinvesteringer med 50 procent, mens NATO-landene i gennemsnit har skåret deres ned med 20 procent, forklarede den tidligere statsminister.
”Den situation er fuldstændig uholdbar. Den tendens må vendes, og derfor må NATO-landene gradvist øge investeringerne i forsvar,” sagde Fogh.
NATO ønsker, at alle lande i forsvarsalliancen bruger to procent af deres BNP på forsvaret.
Direkte adspurgt om Danmark bør øge sit forsvarsbudget, svarede Fogh:
”På sigt ja. Men jeg har været statsminister i Danmark, hvor vi heller ikke opfyldte NATOs målsætning om to procents investeringer. Så jeg kommer ikke og holder moralprædikerne over for regeringen," og fortsatte:
”Jeg peger bare på, at vi står i en ny sikkerhedssituation, hvor vi for første gang siden afslutningen af Den Kolde Krig står i en situation, hvor en europæisk nation har taget land med magt fra et andet land. Nemlig Krim.”
Samtidig er det ikke rimeligt, at USA står for mere end to tredjedele af de samlede forsvarsudgifter i alliancen. Europæerne kan og skal gøre mere, opfordrede Fogh.
Danmark bidrager i forvejen
På pressekonferencen var Nicolai Wammen ikke ligefrem parat til at give Fogh håndslag på ekstra bevillinger til forsvaret. Tvært imod har partierne bag forsvarsforliget besluttet, at det danske forsvar skal spare 2,7 milliarder kroner de kommende år.
”Det er ikke alene et spørgsmål om hvor mange penge, man bruger, men om hvordan man bruger dem,” forklarede forsvarsministeren og nævnte, at danske soldater bidrager i både Afghanistan, Libyen, de baltiske lande, på Balkan og ud for Somalias kyst.
”Danmark ligger helt i front, når det gælder om at stille op, når der er brug for det," sagde Nicolai Wammen.