Åbne døre
Når et medlem af rigets lovgivende forsamling siger noget åbenlyst dumt, er den tanke nærliggende, at der må stikke noget under, thi så naiv kan ingen vel være.
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Når nu for eksempel formanden for Folketingets integrationsudvalg, socialdemokraten, cand.scient.soc. Trine Bramsen om den voldsomme stigning i antallet af asylsøgere siger: »Stigningen er sket som følge af krig og ufred i verden, blandt andet i Syrien. Ikke som følge af politiske ændringer. Vi har ikke gjort det lettere at få asyl i Danmark.«
Sådan står en fremtrædende politiker og fornægter virkeligheden, mens asylsøgere strømmer ind over vore åbne grænser, fordi menneskesmuglere for længst har annammet det glade budskab, at det store nordiske tag selv-bord er genåbnet.
Der er børnechecks fra dag ét, den lavere starthjælpssats er afskaffet, og er man først inden for landets grænser, er det stort set umuligt for værtsnationen at sende én hjem igen. Øgede muligheder for at søge arbejde og ophold uden for asylcentrene, mens sagerne behandles, skaber tilknytning til landet. Sådan er virkeligheden, som formanden for Folketingets integrationsudvalg så ihærdigt fornægter.
Udtalelsen i situationen bringer mindelser om Saddam Husseins propagandaminister, i folkeviddet kaldet komiske Ali, der benægtede amerikanske troppers tilstedeværelse i Irak samtidig med, at man på tv-skærmen kunne se dem rykke frem bag ved ham.
At det skulle være borgerkrigen i Syrien, der er årsag til den store tilstrømning af asylsøgere, imødegås af det faktum, at det jo netop ikke er syrere, der udgør det store antal af nye asylsøgere. De kommer fra lande, som ganske vist nok kan være ubehagelige at opholde sig i, og hvor fattigdommen er et uomgængeligt faktum, men hvor der ikke er sket nogen mærkbar forværring af tilstandene inden for det seneste års tid. Selvfølgelig kan enhver sige sig selv, at det er de ændrede regler for asylsøgere, der har ført til stigningen.
Det spørgsmål rejser sig, om de politikere, der har gennemført lempelserne, overhovedet ikke er klar over, at internettet er opfundet, at menneskesmuglere benytter det flittigt, og at menneskesmuglere selvfølgelig til enhver tid holder sig ajour med, hvor det er lettest at slippe ind, hvor det er lettest at få asyl, og selvfølgelig først og fremmest hvor pengene til asylsøgere flyder rigeligst.
Det siger sig selv, at Danmark nu som før skal tage imod flygtninge, som reelt har hjælp og beskyttelse behov. Det følger ikke alene af internationale konventioner. Det følger af ganske almindelig national anstændighed.
Men det betyder ikke, at Danmark naivt skal stille sig til skue for alverdens ryggesløse menneskesmuglere med et budskab om, at landet er åbent for enhver, der hverken er forfulgt eller i fare for at blive det, men blot vælger det land, hvor den offentlige forsørgelse er mest attraktiv.
Udgifterne til asylsøgere accelererer uhæmmet, og justitsministeren har netop præsenteret en plan om at tilbyde afviste asylsøgere 20.000 kr. plus billetprisen for at rejse hjem og yderligere op til 10.000 kr. til indkøb af erhvervsudstyr.
Det er muligt, at det kan bevæge nogle til at rejse, men det er heller ikke nogen urealistisk tanke, at det end ikke rækker til at betale regningen til de menneskesmuglere, hvis motiver ikke er anstændighed eller humanitært sindelag, men alene ønsket om at tjene penge på ulykkelige menneskers bekostning.