*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

lørdag 20. december 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten debat
Dagens avisleder 10.04.2014 kl. 03:00

Stakkels Ukraine

Da de tre baltiske republikker i 1991 genvandt deres uafhængighed, var de dybt afhængige af det tidligere Sovjetunionen. Deres markeder lå i øst, og de var flettet sammen med den tidligere besættelsesmagt med millioner af menneskelige bånd og handelsforbindelser, og i Letland og Estland var der store russiske mindretal, som den sovjetiske centralmagt forsøgte at udnytte til en underminering af løsrivelsesbestræbelserne. Det slog fejl, selv om sovjetiske elitetropper blev sat ind, og Moskva-tro kommunister etablerede komiteer til nationens frelse, der skulle gribe magten og bede Kreml om hjælp.

Det er alt sammen historie. I dag er de tre forhenværende sovjetrepublikker ved Østersøen dybt forankret i EU og Nato. Det er ikke sket af sig selv, men fordi eliterne i de tre lande trods forskellige holdninger til en lang række politiske spørgsmål besluttede at orientere sig mod Vesten og var parate til at betale prisen i form af en stram økonomisk politik og tilpasning til europæiske standarder. Det var ikke smertefrit, men betyder, at de baltiske landes sikkerhed og suverænitet i dag står stærkere end på noget tidspunkt i historien. Også selv om Rusland fra tid til anden forsøger at provokere de små nabolande, men i kraft af balternes økonomiske og politiske orientering mod vest er de langt mindre sårbare end for 25 år siden.

I Ukraine forholder det sig anderledes, om end Rusland som i tilfældet med de baltiske lande har gjort sin indflydelse gældende ved hjælp af et militært pres og økonomisk intimidering. Der er heller ingen tvivl om, at Kreml betragter Ukraine som sin ubetingede interessesfære, mens de baltiske landes integration med Vesten har været mindre problematisk for Moskva. Endelig er den internationale kontekst for det ukrainske drama en anden end i årene efter Sovjetunionens opløsning, hvor Vestens rækkevidde og magt forekom ubegrænset. Det spiller også en rolle, at manden i Kreml nu om dage hedder Vladimir Putin og ikke Mikhail Gorbatjov eller Boris Jeltsin, om end forskellen ikke er så stor, som mange i Vesten gerne vil gøre den til. Gorbatjov støttede varmt indlemmelsen af Krim i Rusland, og både han og Jeltsin var enige om at fordømme Natos udvidelse mod øst.

I den aktuelle krise er det naturligt at fokusere på Putin som den store skurk, og det er uomtvisteligt, at Moskva forsøger at undergrave det nye styre i Kiev. Men når det er sagt, må det kritiske blik rettes mod den politiske klasse i Ukraine, for i sidste ende er det ukrainerne, der skal redde Ukraine, og selv om Rusland og Vesten kan påvirke udviklingen i negativ eller positiv retning, ligger ansvaret for Ukraines fremtid i sidste ende hos ukrainerne selv.

Desværre opfører den politiske klasse i Ukraine sig som en flok amatører, der tilsyneladende ikke har begreb skabt om, hvad der kræves for at holde sammen på det splittede land. Efter magtskiftet i Kiev for snart to måneder siden har ingen fra den nye regering gjort sig den ulejlighed at lægge vejen forbi det østlige Ukraine, hvor man er bekymret for, om ens interesser vil blive tilgodeset.

Denne mangel på fornemmelse for fællesskabet og den politiske klasses korrupthed har martret Ukraine i de forløbne 23 år. Det er ikke let at være Ukraine i den magtkamp, der i øjeblikket foregår mellem Rusland og Vesten, men lige nu er landets store problem, at man mangler politiske ledere, der kan samle nationen på tværs af de eksisterende skel. Stakkels Ukraine.

.
Følg
Jyllands-Posten
Tilmeld dig overvågning af Net-leder
Dagens avisleder
Tophistorie

Kend din fjende

Der går to spøgelser igennem verden.
forsiden lige nu

Stort flertal vil afskaffe retsforbeholdet

Over det seneste halve år har folk ændret holdning. Flertal vil af med forbehold, men fortsat mange "ved ikke"

Vi arbejder langt mindre, end vi selv går og tror

Danskerne tror i gennemsnit at de arbejder mellem fire og seks timer mere om ugen, end de rent faktisk gør.

Axcel sælger kriseramte Noa Noa

Axcel har efter otte års ejerskab solgt kriseramte Noa Noa til en investorgruppe.

Afrikas fede muld gemmer på en god forretning

Den danske eksport af økologi brager derudaf, men listen over varer, vi ikke selv kan producere, er lang. Løsningen findes i den afrikanske muld.

Fem cheftyper du for alt i verden vil undgå

Kan du genkende din chef i en af de fem irriterende cheftyper?

Britiske politikere i krig over dyr champagne - i Snapstinget må de folkevalgte selv betale for en pilsner

I England udruller sig en bizar skandalesag om store mængder champagne i parlamentet. Den går ikke på Christiansborg.
Annonce
Debat
  • De bestod ikke væksttesten

    EU-Kommissionen har skrottet 80 forslag, fordi de ikke skaber vækst, nu er der lagt op til politisk rivegilde med EU-parlamentarikere og nationale regeringer. 
Kommentarer
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce