»Det var en fejl«
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Hvis en usandhed bliver gentaget tilstrækkeligt ofte, vil budbringeren selv begynde at opfatte den som sandheden.
I den forgange uge hørte vi Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, og De Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen, gentage, at »det var en fejl«, da VK-regeringen i 2009 fjernede omkostningsdækningen i skattesager for erhvervsdrivende selskaber og fonde.
Konsekvensen er, at selskaber og fonde, der vinder skattesager, hænger på ofte dræbende store regninger til advokater og rådgivere. Også når Skat indbringer selskaber og fonde for domstolene i såkaldte ”prøvesager” for at få efterprøvet tågede teorier om den juridiske spændvidde af en allerede dybt absurd skattelovgivning, ender regningen for advokater og rådgivere hos de sagesløse selskaber og fonde; selv om de bliver fuldt og helt frifundet af domstolene.
Skats herremandsmentalitet og – i mange borgeres øjne – til tider totalitære tilgang til skatteopkrævning er ikke kommet som en tyv om natten, men har fået lov til at udvikle og rodfæste sig i blandt andet det tiår, da Venstre og De Konservative havde regeringsmagten, og reelt intet synligt gjorde for at bringe denne adfærd til ophør. Ejendomsvurderingsskandalen er det mest skræmmende eksempel.
Det skortede ikke på advarsler fra skatteeksperter, da VK-regeringen fjernede omkostningsdækningen i skattesager. Der var på ingen måde tale om en fejl, men en politisk handling, der bevidst blev gennemført mod bedre viden.
Ganske tankevækkende var det den præcis samme adfærd, der gjorde sig gældende med fedtafgiften. Igen valgte VK-regeringen på trods af alle sagligt funderede advarsler at gennemtrumfe sin vilje. Og lige så patetisk var det efterfølgende at høre Venstre og De Konservative sige, at »det var en fejl«.
Hvad vi er vidner til, er et mageløst hykleri fra de to partier, der brugte et tiår i regering til i perioder at lege skattepolitisk hyperaktive socialdemokrater, for nu i opposition at foregive atter at have fået et borgerligt syn på skattepolitik.
Da Venstre og De Konservative overtog regeringsmagten i 2001, var det offentlige forbrugs andel af bruttonationalproduktet (bnp) 25,9 pct. Da de måtte rømme regeringskontorerne i 2011, var det offentlige forbrugs andel af bnp steget til 28,6 pct. Så høj var prisen for VK-regeringernes stemmefiskeri blandt midtervælgere. Der var ingenlunde tale om fejl, men en politisk strategi, hvor målet om at bevare regeringsmagten bestandigt helligede midlet.
Politik er et magtspil, hvor ukonventionelle metoder kan blive taget i anvendelse, men når partier vælger at gøre det, vil ingen redelig politiker efterfølgende påberåbe sig, at der var tale om undskyldelige og tilgivelige fejl, når forstandige borgere kan gennemskue den politiske analyse.
Danmark har brug for en borgerlig regering, men ikke for enhver pris. En regering, der kun er borgerlig af navn, men ikke af gavn, er faktisk værre end en socialdemokratisk ledet regering, der excellerer i brudte valgløfter, men langt hen ad vejen fører klassisk borgerlig reformpolitik.
Hvis Venstre og De Konservative får endnu en tørn i regeringskontorerne, hvor de på skatteområdet atter vil påføre borgerne ubærlige byrder for efterfølgende blot at sige »Det var en fejl«, vil vi faktisk hellere være fri for en ny borgerlig regering. Det må være den faktisk førte politik, der tæller.
Med verdens højeste skattetryk og verdens største offentlige sektor har Danmark ikke råd til flere såkaldte ”fejl”, så dybe beklagelserne end bagefter viser sig at være.