Kinnocks skat
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Et nagende, generende spørgsmål melder sig med tiltagende styrke: Fik statsministerens ægtefælle, Stephen Kinnock, særbehandling af skattevæsnet, da man vurderede, om han var skattepligtig i Danmark? Lå der usaglige argumenter til grund, da afgørelsen faldt ud til hans fordel?
Det er ikke til at vide, og det spørgsmål indgår ikke i kommissoriet for skattesagskommissionen. Dér handler det alene om, hvordan oplysninger om statsministerparrets skatteforhold kom ud til offentligheden, og om der blev forsøgt usaglig indflydelse på sagsbehandlingen i Københavns skattevæsen. Der skal altså ikke tages stilling til selve skattesagen, men den ligger unægteligt og lurer slemt lige i periferien, for hvordan var sagsforløbet og baggrunden egentlig, da skattevæsnet ændrede sin praksis?
En kendsgerning er det, at fotomodellen Camilla Vest blev kendt skattepligtig for et forhold, som ligger endog meget nær Stephen Kinnocks: Bor i udlandet, men arbejder delvis i Danmark - uden at betale skat i Danmark.
Skattevæsnet i Fredensborg besluttede i januar 2010, at Camilla Vest var skattepligtig, og skattevæsnet i København besluttede september samme år, at Stephen Kinnock ikke kunne gøres skattepligtig i Danmark. Afgørelsen blev ikke offentliggjort, der blev ikke udsendt nogen vejledning om, at skattevæsnet havde ændret praksis, og små tre måneder efter stadfæstede Landsskatteretten afgørelsen mod Camilla Vest. Altså efter at frifindelsen af Kinnock havde fundet sted.
I november 2011 blev Camilla Vest og hendes mand ved Retten i Helsingør hver især idømt fængsel i et år og ni måneder for grov skattesvig for i alt 3,4 mio. kr. og en bøde på 6,6 mio. kr. Et år efter Kinnock-afgørelsen med det modsatte udfald.
I august 2012 offentliggjorde statsministerparret efter voldsomt offentligt pres afgørende dele af afgørelsen fra Københavns skattevæsen, og først på det tidspunkt blev den bemærkelsesværdige forskel i vurderingerne af de to sager tydelig. I november 2012 frikendte Østre Landsret Camilla Vest og hendes mand for skattesvig, og det skete med direkte henvisning til afgørelsen i Kinnocks sag. Senere omstødte også Landsskatteretten som følge af denne dom sin egen afgørelse, og Camilla Vest og hendes mand var pure frikendt. Igen med direkte henvisning til Kinnock-afgørelsen.
Herefter står det ubehageligt klart, at hvis ikke Helle Thorning-Schmidt og hendes mand efter et voldsomt politisk pres havde valgt at offentliggøre de afgørende dele af skattevæsnets frifindelse, så havde dommen over Camilla Vest og hendes mand stået ved magt. Efter frifindelsen er en række lignende sager blevet genoptaget, og tak for det. Det tyder trods alt på en vis fornemmelse for retssikkerhed, som jo også skattedirektør Jesper Rønnow Simonsen i dagens kronik i denne avis bedyrer ligger skattevæsnet stærkt på sinde.
Men tvivlen nager altså stadig. Det står fast, at skattevæsnet ændrede praksis i sin vurdering af tilsvarende sager efter Kinnock-afgørelsen, men hvorfor egentlig? Og hvorfor tog skattevæsnet ikke straks på eget initiativ skridt til at genåbne Camilla Vest-sagen? Kendte Landsskatteretten ikke noget til Kinnock-afgørelsen, da den stadfæstede det lokale skattevæsens afgørelse i Vest-sagen? Hvis nej, hvorfor så ikke? Ville det ikke have været naturligt?
Og vigtigst af alt: Hvorfor var det lige statsministerparrets skattesag, der skulle føre til en generel ændring? Særbehandling? Det vil vi helst ikke tro, men det er svært at lade være.