Den Danske Forenings kildeforfalskning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den Danske Forenings tidligere formand og nuværende bagmand Ole Hasselbalch er ikke overraskende ude at forsvare JP’s flittige skribent Henrik Gade Jensen mod beskyldninger om at være neonazi og anden højreekstremisme (JP 11/11).

Hasselbalchs skjulte ærinde er imidlertid også et helt andet, nemlig at gøre DDF uskyldig og ren som en barnenumse. Han vil gerne have fremmanet et billede og en historieskrivning om, at DDF er ”ikke-yderligtgående”.

Han hævder, at DDF »vistnok er den eneste forening, der offentligt har opnået PET’s stempel på at være hverken racistisk, nazistisk eller højreekstremistisk, jf. PETkommissionens rapport af 2009«.

Hasselbalchs udlægning er kendt fra andre sammenhænge. Han bygger frikendelsen på en løs notits i PET-kommissionens beretning, hvor der står, at »DDF ikke kan betragtes som en højreekstremistisk bevægelse, selvom den blev omtalt som racistisk og nazistisk i pressen«.

Jyllands-Postens læsere bliver imidlertid udsat for en grov kildemanipulation eller -forfalskning, som ikke bør bæres videre for eftertiden. Hasselbalchs fortolkning er nemlig et selektivt uddrag, med bemærkelsesværdige udeladelser.

PET-kommissionen gør nemlig udtrykkelig opmærksom på, at den omtalte passus er referat fra en løs notits og ikke baseret på egentlig analyse. Og nogle sider længere fremme fremlægges der anderledes belastende oplysninger om DDF, nemlig at en notits bemærker, at der var fire neonazi’er, som »også figurerede som medlemmer af DDF«. Generelt siger PET-kommissionen om højreekstremisterne, at PET opererede med en navneliste, hvor der var 43 DDF’ere blandt ca. 350 med »højreekstrem observans«. Og: »Listen omfattede navne på en lang række ledende personer i DDF« (ordret kilde: PET-kommissionens beretning, bind 11).

PET-kommissionen frikender altså på ingen måde DDF, tværtimod siger PET, at mange i DDF flirtede med stærkt højreekstremistiske grupper i 1989-92. Hasselbalchs forsøg på – i ly af Gade Jensen-sagen – at få fremmanet en offentlig forståelse af DDF som ”ikke-yderligtgående” er altså grov manipulation og farlig historieforvanskning. Det kan undre, at PET-kommissionens medlemmer ikke protesterer mod dette misbrug af deres beretning.