Tilfældet Sverige

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der var engang – sådan begynder alle gode eventyr – da jeg så op til Sverige som Nordens storebror, og det gør jeg vel stadig ... med visse modifikationer.

Økonomisk må de vel dele storebrorværdigheden med Norge, selv om det kniber lidt for nordmændene at forvalte værdigheden, for masser af penge gør ikke alene nogen til en god herremand.

Sverige og Norge har jo altid været vore hellige brødre, men netop på det seneste har helligheden slået ekstra ud i lys lue i Sverige, der er blevet symbolet på den rigtige, hellige, almindelige kirkes forvalter, hvor vi i Danmark bare er blevet en ustyrlig lillebror, som man ikke kan få til at rette ind.

Svenskerne har fået forbudt prostitution, hvilket der her er delte meninger om – så det bliver vist ved snakken her.

I Sverige har det store antal indvandrere sat deres præg på alting, hvilket har givet sig udslag i, at man nu giver kunsten spændetrøje på, idet man har fængslet gadekunstneren Dan Park for usømmelighed. Jamen, hvad giver man?

Ingen på de bonede gulve mæler noget i den anledning, og pressen med Aftonbladet i spidsen er med på galajen. Man mindes de naziagtige toner, der flød deroppe under krigen, og dansken er bestemt ikke længere deres hyggelige fætter.

Vi må have den danske presse til at rykke ud, før Sverige ender som Nordens første kalifat.

Er hetzen mod dansk svinekød det første trin på trappen?