De ligegyldige palæstina-arabere
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Yarmouk, den palæstina-arabiske flygtningelejr i udkanten af Damaskus, er atter i søgelyset. En netop offentliggjort rapport fra Amnesty International fortæller om krigsforbrydelser begået af det syriske regime mod palæstina-arabere og andre civile syriske arabere i lejren.
Ca. 200 dræbte plus et større antal sårede er det foreløbige resultat af det syriske militærs belejring siden medio juli 2013, der indebærer alt fra udsultning til bombardementer.
Med antallet af dræbte og sårede palæstina-arabere i borgerkrigen i øvrigt overstiger dette antal de tab, som Hamas fik påført sin egen befolkning som et resultat af den a Hamas bevidst fremprovokerede Gazakrig i 2008-2009.
Et stort forbedringspotentiale
Svulstige rapporter og nyheder om israelske krigsforbrydelser og Goldstone-rapporten, der understøttede disse påstande, prægede medierne dagligt under denne krig og i ugevis efter dens ophør.
Kendte danske politikere og kulturpersonligheder, i flæng kan nævnes Mogens Lykketoft, Georg Metz og Fathi El-Abed, Villy Søvndal, Trine Pertou Mach og Frank Aaen samt kendte skuespillere, stod på skuldrene af hinanden for at fordømme Israel.
I dag udebliver deres tilsvarende fordømmelser, og det kan konstateres, at de alle er i besiddelse af et stort forbedringspotentiale, når det gælder redelighed. Hvilket også gælder store dele af medierne, da overskrifterne udeblev, efter at Goldstone havde trukket sine udsagn om israelske krigsforbrydelser tilbage.
Forskel på folk
Lad os se det i øjnene. Palæstina-arabiske liv har en anden og højere værdi end andre palæstina-araberes, hvis de bor på Vestbredden eller i Gaza.
Også blandt palæstina-araberne selv.
Ikke mindst Fathi El-Abed, der ikke kan få sig selv til at fordømme det syriske regimes drab på egne borgere.
En palæstina-araber, der dræbes af en israelsk kugle, selvforskyldt eller ej, fremkalder mere forfærdelse og empati end de palæstina-arabere, som libanesiske shiaer og syriske alawitter dræber, kan opnå.
Det ville være en lise, hvis vi kunne blive fri for disse kendissers falske og kvalmende humanisme.
Og det ville gavne herboende palæstina-araberes troværdighed, hvis de ville tage denne samme afstand fra deres arabiske brødres og søstres uhyrligheder mod palæstina-arabere i Syrien og i Libanon og andre arabiske lande, hvor de behandles værre end andre arabere, som det falder dem let at gøre, når det gælder konflikten med Israel.