Elendige ledere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Historiens største væbnede røveri ved højlys dag« fremturer formanden for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening om grundlæggelsen af Israel (JP 21/5). Andre gange kaldes Israel ”Mellemøstens eneste aggressor” og andre forløjede ukvemsord af el-Abed.

Det er svært påfaldende, at el-Abed ignorerer de historiske fakta. Der har aldrig nogensinde i historien eksisteret en palæstinensisk stat. I 1922 blev ca. tre fjerdele af det britiske mandatområde, Palæstina, til Jordan. I 1947 vedtog FN en delingsplan for det resterende mandatområde. En jødisk del og en arabisk del. Det ville araberne ikke acceptere. Da staten Israel blev grundlagt i 1948, angreb ikke færre end fem arabiske hære – sågar helt fra Irak – den nye jødiske stat. Som ved et mirakel blev Israel ikke løbet over ende.

I stedet for konstant at give Israel skylden for de palæstinensiske araberes situation, så burde el-Abed rette skytset mod elendige palæstinensiske ledere, som ikke har formået at skabe fred, men tværtimod had, terror og offerrollefølelse hos sit folk. Lad mig citere den tidligere israelske premierminister Golda Meir: »Der bliver ikke fred, før palæstinenserne elsker deres børn mere, end de hader jøderne«.