Et uigenkendeligt billede

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som ledere tager vi kritik alvorligt og undersøger den grundigt, hvilket vi naturligvis også har gjort i denne sag.

Overordnet må vi sige, vi ikke kan genkende det billede af Møllegården, som tegnes i artiklen. Dermed ikke være sagt, at vi ikke kan blive dygtigere og blive bedre til at undgå fejl.

Mennesker med alvorligt syge pårørende vil ofte opleve afmagt og sorg. Det kender vi fra os selv, vi er jo alle pårørende.

Som mennesker reagerer vi forskelligt på afmagt og sorg - det skal plejepersonale selvfølgelig kunne rumme og agere i. Her er dialog og forventningsafstemning særlig vigtig.

Som ledere har vi også et ansvar for medarbejdernes arbejdsmiljø. I den sammenhæng er det vigtigt for os at påpege, at vi ikke mener, der er belæg for at beskrive fagligheden hos personalet som »generelt meget, meget ringe,« ligesom vi heller ikke mener, at personalet har udvist »groft omsorgssvigt« i denne sag.

Da vi er bundet af tavshedspligten, kan vi ikke tilbagevise de konkrete anklager. Men vi synes, det er urimeligt, at vi blot skal vende den anden kind til i en situation, hvor medarbejdere bliver anklaget for omsorgssvigt, hvilket vi ikke oplever er tilfældet.