Danmark er o.k.

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

På papiret bør jeg ikke have sympati for Pia Kjærsgaard. Når man er fremmed, muslim og sort i Danmark og fodret med, at DF er et racistisk parti - så bliver man decideret bange for partiet, skulle jeg hilse og sige.

Og jo: Jeg har da også kæmpet med min angst mod DF, men er i dag glad for at være i stue sammen med både Søren Krarup og Jesper Langballe, som jeg har mødt gennem mit virke i Trykkefrihedsselskabet.



Og det glæder mig, at SF er kommet på andre tanker og vil diskutere egen politik i stedet for at dæmonisere DF og regeringen. Det undrer mig bare, at der skulle gå så lang tid.

I forbindelse med kulturnatten for nogle år siden, dengang Pia Kjærsgaard og Anders Fogh var i oppositionen, besøgte jeg Christiansborg. De forskellige partier havde inviteret til kaffe, lidt frugt, god stemning og politisk diskussion.

Den aften havde jeg svært ved at komme over dørtærskelen hos DF. Jeg fik et glimt af Pia Kjærsgaard og Søren Espersen, inden jeg smuttede videre til Venstre, drak en kop kaffe med Anders Fogh og så videre til Villy Søvndal og Kamal Qureshi.

Hos SF havde man gudhjælpemig DF-tema. Citater fra Søren Karup og andre medlemmer fra DF, revet ud af deres kontekst og sidestillet med citater fra nazisternes Tyskland, hang på væggene.

Skuffelse hos SF

Skuffet spurgte jeg Villy Søvndal, hvorfor der ikke var mere om SF's egen politik? Han vidste tydeligvis ikke rigtigt, hvad han skulle svare, og jeg måtte forlegen på hans vegne gå videre.

Men oplevelsen kværnede videre i hovedet resten af aftenen. Kunne det passe, at DF er et racistisk parti?

Efter lidt betænkningstid hørte jeg min indre stemme råbe »nej«. Politikere fra DF har godt nok et nationalistisk udgangspunkt, men at sammenligne dem med nazister eller nogle, der hader fremmede, er at gå langt over stregen.

Den usande og uberettigede fortælling om Danmark som et gennemført racistisk land har desværre bredt sig i Europa og øvrige lande, og jeg møder ofte eksempelvis svenskere og nordmænd, som er blevet indoktrineret af politisk korrekte meningsdannere, og som derfor har svært ved at forstå, at man kan trives og være glad for at bo i Danmark, selvom man ikke har en pæredansk baggrund.

Det gør ondt i hjertekamrene, når ens svenske dansepartner på diskoteket fuld af forståelse hvisker en i øret: »Danmark ikke bra.«