*

Viden

Vores luftforurening får bakterier til at mutere

Et nyt studie afslører, at bakterier i Grønlands iskappe tilpasser sig genetisk, så de kan overkomme luftforurening fra industrialiserede regioner.

Huller i isen fyldt med mineralstøv og partikler på den grønlandske iskappe indeholder mikrober, der tilpasser sig industrielle forureningsstoffer, der ikke stammer fra Grønland. Bakterierne kan måske bruges til at nedbryde forureningsstofferne, før de når at invadere den lokale fødekæde. Foto: Marek Stibal via Videnskab.dk

Når vi forurener luften her i Danmark og i andre industrialiserede regioner, lander forureningen ikke blot i vores egen baghave.

Forureningsstofferne kan flyve helt op til Grønland, hvor de invaderer den lokale fødekæde i takt med, at isen smelter. Det skriver Videnskab.dk.

»I lang tid har man været af den opfattelse, at disse isolerede og fjerntliggende områder i Arktis var meget rene miljøer. Men nu forstår vi, at forureningen bliver transporteret rundt omkring på kloden, og at forureningskilden ikke altid er lokal,« fortæller Aviaja Hauptmann, der er forsker og postdoc ved Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, i Nuuk.

Hun står bag et nyt studie, der giver ny indsigt i, hvordan denne luftforurening påvirker miljøet i Grønland.

Studiet indikerer, at bakterier, der findes på overfladen af ​​den grønlandske indlandsis, viser tegn på genetiske ændringer - såkaldte mutationer, der gør det muligt for dem at overkomme luftforureningen.

Bakterierne kan muligvis bruges som både en indikator i sporingen af kontamineringen i de lokale fødekæder. Måske kan de også bruges som et redskab til at nedbryde forureningsstofferne til mindre skadelige former, inden de bliver indtaget af dyr og lokalbefolkningen.

Læs også: Hvorfor kan man ikke sluge en skefuld kanel?

Aviaja Hauptmann analyserede huller i isen fyldt med forureningsstoffer, der samler sig på overfladen af iskappen – det såkaldte kryokonit (et sediment, der består af urenheder som mineralstøv, partikler og sod, red.).

Hullerne i mineralstøvet og sodpartiklerne er hotspots for mikrobiel aktivitet.

»Vi var nysgerrige efter at se, hvilke mikrober vi ville finde i dem. Vi ved, at forureningsstofferne aflejres og fryses i isen, så vi ville gerne se, om mikroberne blev nedbrudt, eller om de kunne modstå nogle af de specifikke kemiske forbindelser,« fortæller Aviaja Hauptmann.

Læs også: NASA-video afslører CO2-koncentrationer over Jorden

Aviaja Hauptmann og hendes kollegaer udtog 34 prøver fra 5 forskellige lokationer på den grønlandske indlandsis.

Derefter ekstraherede de hele DNA'en ved hjælp af en proces kaldet metagenomik.

Bakterierne indeholdt særlige genetiske markører, der indikerer, at de er i stand til at nedbryde skadelige kemiske forbindelser – blandt andet polyklorerede bifenyler (PCB) og polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH)

Læs også: Nu er de første billeder fra Pluto her

»Vi målte ikke forureningen i isen eller vurderede, om mikroberne rent faktisk nedbrudte forureningsstofferne. Vi undersøgte kun, om mikroberne er i stand til at nedbryde forureningsstofferne – og vi fandt, at det kan de godt,« forklarer Aviaja Hauptmann.

DNA-analyser indikerer også, at bakterierne har udviklet resistens over for visse tungmetaller – nemlig bly og kviksølv.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her