Fortsæt til indhold
Viden

Forskere laver redningsplan: Grønlandske slædehunde forsvinder

Den unikke grønlandske slædehundekultur risikerer at gå tabt, fordi antallet af slædehunde er stærkt faldende. 22 nye anbefalinger skal vende den udvikling.

Videnskab.dk

I Grønland findes en unik slædehundekultur med det højeste antal slædehunde i Arktis. Men både slædehundene og den højt specialiserede teknologi og viden, som er knyttet til deres oplæring og anvendelse, er i fare for at forsvinde.

I løbet af de sidste 20 år er der sket mere end en halvering af den grønlandske slædehundebestand. I dag er der omkring 15.000 slædehunde i Grønland, men tallet er stødt faldende.

22 nye anbefalinger om bevaring og udvikling af slædehundekulturen i Grønland og det øvrige Arktis skal nu forsøge at modvirke udviklingen. Det skriver Videnskab.dk.

Anbefalinger skal redde slædehundekultur

Den danske professor ved Statens Naturhistoriske Museum Morten Meldgaard var med til at formulere de 22 anbefalinger.

»Formålet er at finde nogle veje fremad for at skabe en bæredygtig slædehundekultur. Anbefalingerne henvender sig både til samfundets beslutningstagere og til hundeslædekørerne selv. Håbet er, at de kan hjælpe med at sikre hundebestanden og kulturens overlevelse,« fortæller han og fortsætter:

Læs også: Lille fugls afføring har kæmpe effekt på Grønlands natur

»En del af diskussionen forud for anbefalingerne gik også på at se fremad mod slædehundens moderne funktion i et Arktis, der præges af global opvarmning. Traditionel fangst og fiskeri er under pres, så vi skal finde nye måder at bruge slædehunden på. Der er mange muligheder. Slædehunde kan eksempelvis bruges som turisttransportmiddel, som kompagnon til turister i fjeldet eller som hjælper til handicappede børn.«

Flere årsager til faldende slædehundebestand

Der er flere årsager til, at slædehundebestanden i Grønland er drastisk faldende og den unikke kultur dermed truet, fortæller Morten Meldgaard. Han nævner fire:

  1. Havisen smelter som følge af den globale opvarmning og opvarmningen af havstrømmene, der løber langs de grønlandske kyster. Dermed kan de lokale ikke komme ud på slæder og bruge dem til fiskeri og fangst, og derfor reduceres antallet af slædehunde.
  2. Snescooteren vinder frem som konkurrence til hundeslæden. I modsætning til slædehundene kræver scooterne hverken fodring eller opdragelse.
  3. Hundefoderpriserne stiger. Det skyldes blandt andet, at det fiskeaffald fra fabrikker, der tidligere var billigt hundefoder, i dag eksporteres som mad til mennesker. Dermed er hundeejerne nødt til at købe hundefoder i butikkerne, hvor det er dyrere.
  4. Slædehundene er udsat for smitsomme sygdomme. Grønlands Selvstyre har som følge heraf afsat ti millioner kroner de næste tre år til et vaccinationsprogram.

Læs også: Miljøgifte skader grønlandske slædehunde

Hovedfokus er på kulturarven

De 22 nyformulerede anbefalinger er inddelt i et internationalt, nationalt og lokalt niveau og fokuserer især på at få og fastholde viden om og formidle kendskabet til den unikke grønlandske slædehundekultur.

Eksempler på anbefalingerne er:

  • Slædehunden skal indlemmes som UNESCO kulturarv
  • Der skal udvikles undervisningsmateriale om slædehunden til folkeskolerne
  • Det skal være muligt at købe merchandise og slædehundesouvenirs for at synliggøre slædehunden for turister.

»Mange er ikke klar over, hvor fantastisk unik slædehundekulturen er. Den er en del af den grønlandske identitet, over 1000 år gammel og den største brugshundekultur i verden. Genetisk er slædehundene også utroligt stærke og modstandsdygtige. Vi kan være meget stolte over at have en levende slædehundekultur, og den skal vi fortsat værne om,« siger Morten Meldgaard.

De 22 anbefalinger støttes af QIMMEQ-projektet, som er et dansk-grønlandsk tværvidenskabeligt forskningsprojekt, der udspringer af universiterne Ilisimatusarfik i Nuuk og Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk