Helbredstjek af befolkningen er penge ud af vinduet
Systematiske lægeundersøgelser og sundhedssamtaler har ingen effekt på folkesundheden. Det viser et nyt studie.
Man skulle tro, at danskerne ville blive mere raske og få færre få livsstilssygdomme, hvis alle blev inviteret til regelmæssige helbredstjek hos lægen.
Men en ny og meget omfattende undersøgelse tyder på, at systematiske lægeundersøgelser og vejledende sundhedssamtaler ingen effekt har på folkesundheden.
»Vi har lavet helbredstjek og rådgivet tusindvis af mennesker i, hvordan de kan ændre deres livsstil, så de reducerer risikoen for at blive syge. Men det havde ingen effekt på hele gruppens udvikling af hjertesygdomme,« siger Torben Jørgensen, der er leder af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og professor på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab, til Videnskab.dk.
»Vores resultater bekræfter en lang række undersøgelser, der siden 1970'erne har vist, at systematiske helbredstjek ikke gavner folkesundheden. Vi ved nu med stor sikkerhed, at de ikke virker efter hensigten,« fortsætter han.
- Omkring 61.000 tilfældigt udvalgte danskere mellem 30 og 60 år har deltaget i Torben Jørgensen og kollegers undersøgelse.
- 13.000 af dem blev tilbudt et helbredstjek og vejledende sundhedssamtaler.
- Omkring halvdelen af dem tog imod tilbuddet.
Læs også hos Videnskab.dk: Danske forskere finder ’slanke-fedt’ i nakken
Fire gange i løbet af fem år blev deres helbred tjekket af læger, sygeplejersker og diætister, som blandt andet målte deres blodtryk, tog blodprøver, vejede dem og endda testede dem for type 2-diabetes. Deltagerne fik også lægefaglig vejledning i, hvordan de kunne ændre deres livsstil for at forebygge sygdomme.
De, som var meget overvægtige, røg, havde for højt blodtryk eller på andre måder levede på en måde, der øger risikoen for at få hjertesygdomme, blev endda tilbudt seks vejledende kurser i rygestop, diæt og fysisk aktivitet.
Læs også hos Videnskab.dk: Mammografi-screening skader mere, end det gavner
10 år efter undersøgelsens start sammenlignede forskerne de i alt 13.000 danskere, der var blevet inviteret til helbredstjek og livsstilssamtaler, med de resterende deltagere, som hverken var blevet tilbudt tjek eller vejledning.
Der var ingen forskel på forekomsten af hjertekarsygdomme blandt dem, der havde fået helbredstjek sammenlignet med kontrolgruppen.
»Nogle af dem, der fik vejledende samtaler og helbredstjek, ændrede godt nok deres livsstil og reducerede deres risiko for hjertekarsygdomme, men når man ser på gruppen som helhed, var der ingen forskel på forekomsten af hjertekarsygdomme hos interventionsgruppen og de øvrige deltagere,« siger Torben Jørgensen.
Læs også hos Videnskab.dk: Ny undersøgelse udfordrer kostråd: Mættet fedt giver ikke hjertekarsygdomme
»Fra litteraturen ved vi, at det er muligt at ændre folks livsstil, men mange falder tilbage til gamle vaner, når interventionen hører op,« tilføjer han.
Undersøgelsen giver ikke blot effekten af helbredstjek dumpekarakterer: Den tyder oven i købet på, at systematiske tjek kan have en social slagside. For det viste sig, at de cirka 7.000 personer ud af de 13.000 inviterede, som tog imod tilbuddet om at blive undersøgt og vejledt, især var ressourcestærke danskere fra de øverste socialklasser.