Dybeste stenalderboplads fundet ved Lolland
Marinarkæologer har hentet økser, knogler og tusindvis af flintesten op af havet fra den dybeste boplads fra Stenalderen, der nogensinde er fundet i Danmark.
Pilespidser, knive, skrabere, økser, flækkeblokke, knogler fra nedlagte dyr og værktøj lavet af geviret fra en kronhjort.
Det var et lille skatkammer, der åbenbarede sig, da Vikingeskibsmuseet i foråret sendte dykkende marinarkæologer ned på bunden af Smålandsfarvandet mellem Sjælland og Lolland.
Sand og grus gemte på velbevarede rester fra en 9.000 år gammel boplads fra Stenalderen, der ligger på 12,5 meters dybde - det dybeste sted, man nogensinde har undersøgt en stenalderboplads i Danmark.
Efter ugers hårdt arbejde på stedet havde forskerne fundet omkring 5.000 flintesten. Tilbage på Vikingeskibsmuseet kan en tilfreds museumsinspektør nogle måneder senere konkludere, at bopladsen 'Ståldyb' er én af de 10 fineste opdagelser i hans 34 år lange karriere som undervandsarkæolog.
»Det er nogle rigtigt gode fund, som giver meget ny viden om vores fortid,« konstaterer Jørgen Dencker, der som leder af museets marinarkæologiske undersøgelser selv har været nede at se nærmere på bopladsen.
»Vi har bl.a. fundet to forskellige typer pilespidser, som indikerer, at enten har mennesker levet her i en periode på omkring 1.000 år, eller også har der været to bosættelser på samme sted på forskellige tidspunkter.«
»Det tyder på, at 'Ståldyb' har været et godt sted at bo, inden havene steg mange meter og dannede Smålandsfarvandet,« forklarer Jørgen Dencker.
Detektivarbejde afdækker gamle fiskepladser
Forskerne fra Vikingeskibsmuseet kom på sporet af bopladsen, da energiselskabet SEAS-NVE ville grave et elkabel ned mellem Sjælland og Lolland. Sådan en manøvre kræver, at 'vand-arkæologerne' afsøger havbunden for fortidsminder - men da kablet skal være 30 km langt, er det umuligt at gennemsøge hele strækningen.
Det sætter gang i et lille detektivarbejde. Forskerne studerer kort over vanddybder, og ud fra detaljerede målinger med fire forskellige instrumenter, finder de bratte fald i havbunden.
Sådan nogle fald antyder, at der kan have ligget en kyst eller måske endda en fjord for tusinder af år siden.
»Typisk har nutidens bundgarnsfiskere sat deres garn de steder, hvor fiskene trækker ud og ind med tidevandet. Dengang var det også ved fjordmundinger, vige, bugte osv., og på den måde kan vi afgøre, hvor der er størst chance for at finde en boplads,« fortæller Jørgen Dencker.
Ting bevaret langt bedre end på land
Når stedet er fundet, og økonomien er kommet på plads i samarbejde med bygherren (i dette tilfælde elselskabet) og Kulturarvsstyrelsen, drager forskerne i felten. Det kræver både, udstyr og mandskabstimer, som hurtigt løber op.
En udgravning i vandet løber ifølge Jørgen Dencker hurtigt op i syv gange så meget som på land.
»Til gengæld kan fund fra havbunden være i langt bedre stand end fund fra landjorden. Redskaber af organisk materiale som træ, gevirer og ben ville være nedbrudt for lang tid siden på landjorden, og flintesten beholder sin sorte farve i stedet for at blive hvide. Så det giver også noget ekstra,« siger Jørgen Dencker.
Læs hele historien på Videnskab.dk: Dybeste stenalderboplads fundet ved Lolland