*

Livsstil

Ekspert om curlingforældre: Det er et fantom, en konstruktion

Der er intet empirisk belæg for at tale om curlingbegrebet, siger professor i udviklingspsykolgi.

Selv om Roskilde Festival oplever, at flere forældre henvender sig, fordi de er bekymrede for deres børn, afviser ekspert, at det er en tidstypisk tendens. Foto: Tobias Nicolai

»Hvor skal jeg klage, hvis jeg er en forurettet og krænket curlingforælder til et universitetsstuderende speltbarn på 25, der kun spiser økologiske grøntsager?«

Sådan lyder indledningen på et dybt sarkastisk indlæg på Roskilde Festivals Facebook-side. For begrebet curlingforældre og -børn er atter blevet aktuelt, efter at nogle forældre til børn på festivalen på Facebook klagede over forhold, som de finder kritisable. Samtidig oplyser Roskilde Festival til DR, at i de seneste 5-10 år har oplevet, at forældre i stigende grad ringer til infocenteret for at sikre sig, at deres børn har det godt.

Men professor i udviklingspsykologi på Aarhus Universitet Dion Sommer giver ikke meget for fænomener som curlingforældre- og børn.

Forældre er vrede på Roskilde Festival: »Så fik min datters gruppe en teltplads, men blev smidt væk af en gruppe større unge«

»Hvor mange forældre har kontaktet Roskilde Festival i forhold til, hvor mange børn og unge, der er på festivalen? Vi er nede i promiller, og så er den myte allerede aflivet.«

Han fortsætter:

Eksperter: Curlingforældre er en myte

»Det er ikke mere end et par år siden, men den offentlige debat er mere glemsom end et spædbarn på to måneder, at flere forskellige forskere uafhængigt af hinanden aflivede curlingbegrebet. Der er ingen empirisk belæg for det. Jeg har undersøgt 4.500 danske forældre med børn og spurgt til deres opdragelsespraksis og omsorg, og andelen af overbeskyttende curlingforældre var nede i promiller. Så det er et fantom, som gør det nemmere for folk at blive forargede og tænke: "Det er fandeme for galt osv." Men det er en konstruktion, og bare man har én eller to, så er man allerede ude i en generalisering af, at sådan er forældre i dag.«

Børnepsykolog: Forældre skal lære at sige NEJ

Så når der gennem de senere år har været beretninger om forældre, som er med til jobsamtaler og ringer til universiteter og arbejdspladser på vegne af deres børn, er det så ikke baseret på noget?

»Jo, men man skal også være kritisk over for mekanismerne, for jeg er på Aarhus Universitet, og der har vi, slag på tasken, 30.000 studerende, og så hører man, at der ud af dem er nogle af forældrene, der blander sig lidt og ringer. Men hvis det var et tidstypisk fænomen, så ville alle studieadministrationer bryde sammen, og det er jo ikke sådan det er. Selvfølgelig findes sådanne forældre, men det er ikke typisk, de står bare tydeligere frem, fordi man ikke forventer, at forældre opfører sig sådan. Omvendt, hvis forældre ikke gør noget, så er de ligeglade, så er de ikke interesserede i deres børn, så det er sgu ikke nemt.«

JP-læser: »Gad vide om de der mødre også kommer og hjælper dem kondomet på og holder vagt uden for teltet imens?«

Men er forældre mere bekymrede, end de har været tidligere?

»Folk er mere nervøse, men samfundet er også blevet mere usikkert, så der er en følelse af at man skal passe på sine børn. Det er vanskeligt at vokse op og være barn, og det er mere risikofyldt, og børn bliver udsat for mange flere udfordringer, end de gjorde før, og så bliver det en bekymring i tiden.«

Men er det mere risikofyldt, eller er det bare noget vi tror?

»Jeg mener ikke risikofyldt, som at man kan blive overfaldet på vejen hjem, men der er mange flere krav til børnene, alle kommuner har en agenda om tidlig læringsstyring og test fra småbarnsalderen, og så har vi en testskole, som man aldrig har set lignende, og det udfordrer børn og presser dem, og det bekymrer forældrene. Så samfundet er blevet mere krævende, barsk og råt i forhold til vores små børn og deres kvalificering. Og i stedet for at skyde på forældrene, så bør vi se på systemerne. Nu er der så kommet et nyt begreb: Det robuste barn. Og det er igen et fantom, som er opfundet til lejligheden. Så frikender man alle systemerne, men det er dem, som skaber angst og depression, fordi de presser folk.«

Kritik af efterskoleforældre vækker genklang på Facebook: Kære curling-forældre - nu må I den ondefløjtememig stramme hjelmen

Så du tænker ikke, at forældre kan gøre noget for at få et robust barn?

»De er en lillebitte brik i spillet. Hvis du opdrager dit barn rigtig godt til at kunne klare sig, og det barn pga. elendige normeringer i daginstitutionen bliver mobbet af de andre børn, og pædagogen ikke kan trøste eller gribe ind, tror du så det fordrer dit barns sociale robusthed i venskabsgruppen? Det kan forældre overhovedet ikke gøre noget ved. Børn er jo væk fra hjemmet de fleste af deres vågne timer, og det kan trække tæppet væk under meget af det, som forældre gør i dagligdagen med deres børn.«

Er det så lige meget, hvad forældrene gør?

»Nej, men det er en balance. Hvis begge udviklingsmiljøer er gode, udvikler børn sig bedst, og når alt kommer til alt, har forældrene alligevel relativt set den største indflydelse, men det kan ikke isoleret blive til et spørgsmål om god eller dårlig opdragelse.«

Får vi en generation, der ikke kan klare sig selv?

Dion Sommer tilføjer at de mange informationer, som man bliver bombarderet med via sociale medier og nyhedsmedier giver en overinformation, som vi ikke evner at sortere i, og som kan betyde, at en lokal nyhed om eksempelvis et overgreb mod et barn, hurtig breder sig og skaber bekymring. 

Dertil kommer, at man forsøger at lære børn så meget som muligt så tidligt som muligt.

»Det, ved vi, giver det modsatte resultat: De bliver nervøse, bange, de bliver testangste og kan ikke lide at gå i skole. Og forældrene har ikke en kinamands chance. De kan mærke, at børnene bliver kede af det, og så bliver de bekymrede.« 

Professoren mener, at man i stedet for at lave generaliseringer af børn og skyde skylden på forældrenes opdragelse bør se kritisk på det samfund, som omgiver dem.

Mor om Bieber-koncert: »Arrangementet var under al kritik«

»Selvfølgelig betyder opdragelse en hel masse, men det er slet ikke tilstrækkeligt. Stereotyper som curlingbarn, curlingforældre, det robuste barn eller det kompetente barn erobrer vores måde at se det på, og så kommer vi med stereotype løsninger. Hvis man vil have et robust barn giver det næsten sig selv, så er man nødt til at være mere konsekvent, udsætte barnet for nogle krav og noget pres for at det kan lære modstandskraft så tidligt som muligt. Og det er den helt forkerte løsning.«

Hvad er den rigtige løsning så?

»Man skal se på de systemer, som er omkring barnet; familiesystemet, skolesystemet, lokalmiljøsystemet, daginstitutionssystemet osv. Jo flere af de systemer, som er gode, berigende og støttende, des mere robusthed hos det enkelte barn.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Følg med Jyllands-Posten til Nordeuropas største musikfestival og få stemningsreportager, nyheder og anmeldelser af de store koncerter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her