*

Litteratur

Norske Gestapo-kvinder navngives i ny bog

Norsk forfatter og journalist har sat navne på nordmænd, der arbejdede for Gestapo under Anden Verdenskrig.

1145 norske statsborgere, som arbejdede for det tyske sikkerhedspoliti, Gestapo, under Anden Verdenskrig, er blevet navngivet i en ny bog.

Mange af personerne i bogen betragtes som krigsforbrydere, der udførte tortur, mishandling eller ulovlig frihedsberøvelse under krigen.

- Nogen af de vigtigste og dygtigste angivere, som Gestapo rekrutterede, var kvinder. Det var ofte kvinder, der kunne indlede et kærlighedsforhold til modstandsmænd og på den måde få oplysninger ud af dem, som var vigtige for det tyske sikkerhedspoliti, siger forfatter og journalist ved det norske nyhedsmedie NRK Eirik Veum.

Det er Eirik Veums tredje bog i krigstrilogien "Nådeløse Nordmænd".

En af kvinderne, der nævnes i bogen, er Aud Maggi Andersen, som blev en af Gestapos vigtigste angivere. Hun blev hvervet af det tyske sikkerhedspoliti i 1944, da hun var 23 år.

- Hun indledte seksuelle relationer og kærlighedsforhold til modstandsfolk. På den måde var hun med til at afdække en omfattende modstandsvirksomhed i Oslo-området, siger Veum.

For sit arbejde fik Aud Maggi Andersen en gratis lejlighed, en ugeløn, cigaretter og brændevin. Hvis hun leverede ekstra gode oplysninger, blev hun betalt lidt bedre.

I bogen står det beskrevet, hvordan Andersen indfiltrerede modstandsgruppen "Formo-gruppen". Her blev 16 unge mænd fanget af Gestapo på grund af hendes oplysninger.

Aud Maggi Andersen skiller sig ud i den norske krigshistorie, fordi hun aldrig blev afsløret af modstandsbevægelsen under krigen. Derudover var hun den eneste kvinde, der blev idømt dødsstraf for landsforræderi efter krigen, men i 1951 blev hun benådet.

Næsten alle de 1145 nordmænd, der er nævnt i bogen, blev dømt for landsforræderi efter krigen. Nogle blev frifundet på grund af helbredsmæssige årsager.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Litteratur

Avantgardistisk efternøler

Passé? Sidste gang Martin Larsen forsøgte sig med sonetgenren, endte det med 60 sammenkrøllede løsark i en rigsarkivæske. Denne gang har han valgt slet ikke at skrive dem. Men er sådanne avantgardistiske eksperimenter overhovedet interessante i dag?
Annonce
På den anden side

Kommentar: Ministerfyring er brandslukning, når den er værst

Palle Weis
Fyringen af Esben Lunde Larsen kom tre dage inden samråd og kritiske rapporter er det seneste eksempel , at politik som uendelige studehandler bliver mere og mere skamløst.
Annonce
Annonce
Biler
Test: Høj Peugeot i fin form med mindste motor
Vi tester Peugeot 3008, som vi sammenligner i versionerne med de to mindste motorer - en benzinmotor på 130 hk og en dieselmotor på 120 hk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her