Vikingernes mystiske koloni

De danske vikingers plyndringstogter og erobringer i England fra omkring år 790 og frem er veldokumenterede, men de senere bosættelser - det såkaldte Danelagen - har i mange år været lidt af et mysterium.

Danelagen var det område i Øst- og Nordengland, hvor danske vikinger omkring 878 slog sig ned.

I 250 år forblev området uafhængigt af England med danske traditioner, dansk sprog og dansk lov.

Den dag i dag vidner utallige stednavne som Grimsby, Derby og Skipton om den danske dominans, men på grund af få og sparsomme fysiske fund har spørgsmålene - ifølge det historiske tidsskrift Skalk - alligevel hobet sig op:

Hvor mange var de, danskerne? Hvor boede de? Blev de integreret i det lokale samfund? Var der overhovedet kvinder til stede?

Metaldetektor tyvedobler fund

Mange af disse spørgsmål er blevet besvaret med metaldetektorer, der de seneste 20-25 år har fundet en bred vifte af genstande som mønter, vægtlodder og dragtudstyr.

Særligt dominerende er kvindesmykker, og stilarten viser de nære bånd mellem Danmark og de dansk bosatte dele af England i 8- og 900-årene. Til gengæld stemmer stilen ikke overens med fund i Sverige og Norge.

Særlige kendetegn - typisk små fejl - i smykkerne viser desuden, at flere danske og engelske fund blev fremstillet af den samme håndværker.

Danelagen var altså vitterligt dansk og også bosat af kvinder, og indtil nu er mere end 500 smykker, dragtspænder og vedhæng blevet fundet.

Det er en tyvedobling i forhold til for en generation siden, og hver uge kommer nye fund frem af den engelske muld.

Fulgte den danske mode

Forekomsten af åbenlyse danske smykkeformer viser, at et betydeligt antal kvinder i Danelagen fulgte den danske og skandinaviske mode i deres klædedragt.

Smykkerne blev typisk importeret fra Danmark, mens der stort set aldrig blev eksporteret angelsaksiske smykker den anden vej.

Dateringen af smykkerne viser, at de er lavet over lange perioder i 800- og 900-årene, og det betyder, at bosætterne holdt sig løbende à jour med moden i Danmark.

Smykker og vedhæng i Danelagen var det, man i dag kalder "accessories", og de skandinaviske tilbehør blev sandsynligvis brugt til at signalere kulturelle forskelle i det kulturelt blandede samfund.

Stor nordisktalende befolkning

Ny forskning viser ifølge historietidsskriftet Skalk, at mange skandinaviske bosættelser har haft nordiske kvindenavne, bl.a. områder som Gunnildedaile - fra navnet Gunnhildr - og Botildetoft - fra Bothild - hvilket tyder på, at der har været en relativ stor tilflytning af skandinaviske kvinder.

Men mændene i Danelagen fandt også sammen med angelsaksiske kvinder.

Smykkefundene afspejler en betydelig dansk bosættelse, koncentreret i Østengland, især i Norfolk og Lincolnshire, mens stednavnene især findes i Yorkshire og the Midlands.

Dermed kan flere spørgsmål blive besvaret.

Danelagen var et omfattende område med mange "danskere" i en stor, fastboende og langlivet nordisktalende befolkning - blandt dem kvinder og børn - der med tiden blev mere og mere integrerede, selvom der samtidig var klar indflydelse fra Danmark.