Egypten forbyder ”Exodus”

ORMOZ

Egyptiske biografgængere kommer til at gå glip af Hollywoods seneste genfortælling af historien fra Det Gamle Testamente om, hvordan Moses ledede jødernes flugt fra den egyptiske faraos fangenskab og mod det hellige land, Israel. Det har de statslige egyptiske filmcensorer besluttet.

»Det er en zionistisk film,« begrundede kulturminister Gaber Asfour beslutningen om at forbyde filmen ”Exodus”, der anslås at have kostet 900 mio. kr. og har Christian Bale i hovedrollen som Moses. »Den giver et zionistisk billede af historien og indeholder historiske unøjagtigheder, og det er derfor, vi har besluttet at forbyde den,« sagde ministeren i et interview med det franske nyhedsbureau AFP.

Det er især faldet ministeren og hans folk for brystet, at »Moses og jøderne« ifølge filmen som slaver »byggede pyramiderne«. Selvom det er i den ydmyge rolle som slaver, fornærmer det åbenbart den nationale stolthed, at egypterne skulle have brug for hjælp.

Historisk ukorrekt

»Dette modsiger fuldstændig de beviste historiske fakta,« slog ministeren fast.

Historikere vil være tilbøjelige til at give ham ret, hvad de historiske fakta angår. De fleste eksperter er i dag enige om, at pyramiderne blev bygget færdig omkring 1.000 år før den første israelit, Jakob, dukker op i historien omkring år 1500 før vor tidsregning. Det er ikke første gang, at Hollywood vælger at bruge Anden Mosebog og ikke moderne arkæologi som kildemateriale.

Også i Cecil B. DeMilles ”De Ti Bud” fra 1956 med Charlton Heston i rollen som Moses træller israelitterne med at slæbe sten til pyramidebyggeriet.

Men det er ikke kun historiske kendsgerninger omkring Egyptens historiske monumenter, der er for sensitive til at overlade til fri kunstnerisk fortolkning. Også der, hvor Ridley Scott forsøger at opdatere Bibelens ”overnaturlige” mirakler og bringe dem i overensstemmelse med moderne naturvidenskab, er det faldet de statslige egyptiske smagsdommere for brystet. Som da instruktøren Ridley Scott lader et tidevandsfænomen og ikke et guddommeligt mirakel skille vandene ved Det Røde Hav, så jøderne akkurat kan slippe tørskoede over, hvorefter den forfølgende egyptiske hær druknes i vandmasserne. Den går ikke, mener formanden for den egyptiske censorkomite, Muhammed Afifi.

Ifølge det egyptiske tankepoliti er det således også de religiøse »kendsgerninger«, som den britiske instruktør, der fik sit gennembrud med filmen ”Alien”, har forbrudt sig imod.

Sensitivt emne

Moses betragtes ligesom Jesus som en profet af troende muslimer. Derfor mener mange konservative muslimer, at det er helligbrøde at vise ham i menneskelig skikkelse i film eller på billeder. Og religion er i den arabiske verden et endnu mere sprængfarligt emne end historie. Det egyptiske forbud fredag kom, dagen efter at de marokkanske filmcensorer tvang biografejere til at tage ”Exodus”, der fik dansk premiere 1. juledag, af plakaten.

Tidligere i år blev filmen ”Noah”, der bygger på historien om arken og syndfloden, forbudt. Tegnefilmen ”Prinsen af Egypten” fra 1998, der også bygger på historien om Moses, blev også forbudt i Egypten.

Men det er ikke kun på grund af dens religiøse betydning, at filmen kan have stødt de egyptiske magthavere på manchetterne.

Sinaihalvøen, hvor Moses ifølge overleveringen gik op på bjerget og modtog tavlerne med De Ti Bud af Gud, spiller ikke kun en vigtig rolle i Det Gamle Testamente. Ørkenen har været slagmark for det moderne Egyptens smerteligste nederlag til det moderne Israel. Under Seksdageskrigen i 1967 blev Sinai besat af Israel og blev først givet tilbage efter fredsslutningen mellem de to lande i 1978.