Peter Bastian alvorligt syg af kræft
Det, der skulle være en rutinepræget blodprøve for at få tjekket kolesteroltal, viste sig hurtigt at være en noget mere alvorlig sag for Peter Bastian. Akut leukæmi lød dommen.
Han havde måske nok følt en snigende træthed, men der var fuld damp på foredragsturnéen for Peter Bastian, der sidste år kørte 60.000 kilometer og talte for 30.000 danskere. Han følte sig dog ikke syg.
Men da den 71-årige musiker, forfatter og foredragsholder i oktober sidste år skulle have foretaget en banal blodprøve for at få tjekket kolesteroltal, kom dommen, som han selv beskriver som sit livs største mavepuster.
»Jeg har altid scoret højt på helbred, men så ringede de og sagde, at den var helt gal med de hvide blodlegemer. To dage efter fik jeg at vide, at det var akut leukæmi, og hvis det ikke var blevet opdaget, havde jeg ikke overlevet julen«, fortæller Peter Bastian til Jyllands-Posten.
Han blev præsenteret for flere livsforlængende behandlingsmetoder, men kun én, der kan være helbredende.
»Men så fyrer man også med skarpt, og det kan man dø af. Så undersøgte de mig grundigt, bl.a., hvor meget hjertet kan klare og mit kunne klare maksimalt, og så besluttede jeg mig i samråd med lægen: den tager vi. Jeg har for meget på hjertet til at kunne forestille mig, at forlade planeten. Jeg har noget at fortælle. Jeg kan ikke lægge mig ned og dø,« siger Peter Bastian, der i forbindelse med kemobehandlingen, har følt sig gevaldigt angrebet på livsenergien.
»Pludselig mister jeg fuldstændig overblikket og bliver stresset over ingen verdens ting, perspektivet klasker sammen, og alting bliver helt smalt og sort. Kemotågen sænker sig. Jeg begynder at kunne forstå mennesker, der er psykotiske.«
Når det værst tænkelige i et menneskes liv sker, kan det ifølge Peter Bastian også føre til en vis lettelse.
»Den der eksistentielle mavepuster kan enten få dig til at gå helt ned, eller også erkender du pludselig, hvilken gave det er at være til. Det oplevede jeg lige fra starten. Forbindelsen mellem mine sanser og mit hjerte blev flået åbne. Fuldstændig hudløshed. Henrykkelsen over at leve. Syg eller rask, det er fuldgyldig eksistens.«
Om kort tid skal det tjekkes, hvordan Peter Bastian har taget imod behandlingen. Hans prøver bliver sendt til London, og så skal hans videre forløb vurderes. Peter Bastian vil inddrages i beslutningen, men han gider ikke se på prognoser.
»Det er ikke et lotteri det her, det er noget andet. Jeg kan simpelthen ikke tillade mig at forsvinde nu. Af mange grunde.«