*

USA

Tredobling i asylansøgere, der flygter til Canada fra USA

Canada har sat aggressivt ind for at standse strømmen fra USA. Tendensen har udløst kritik af Trudeau.

Canada premierminister har fået globale ros for at signalere, at flygtninge imodsætning til i Trumps USA er velkomne i Canada. Nu sætter de udtalelser ham under pres. Bloomberg photo by Andrew Harrer.

San Francisco

Den canadiske premierminister Justin Trudeau har fået global ros for at signalere, at Canada i modsætning til Trumps USA tager imod flygtninge med åbne arme.

Men beskeden er også blevet hørt af grupper, som de ikke var tiltænkt.

På en måned er strømmen af flygtninge fra USA til Canada tredoblet fra 884 personer i juni til 3.135 juli. Alene i første halvdel af august kom der 3.800 personer, skriver flere canadiske medier.

Tendensen har alarmeret canadiske myndigheder, som nu har sat aggressivt ind for at aflive myten om, at man er garanteret ophold eller flygtningestatus, hvis man kommer til Canada.

Kampagnen er især rettet mod haitianere i USA, som er den primære årsag til den store stigning. Haitianere udgør ifølge canadiske myndigheder otte ud af 10 af de ankomne.

Næsten 60.000 haitianere fik midlertidig beskyttelse i USA efter det ødelæggende jordskælv i Haiti i 2010. Trump-regeringen har foreløbigt forlænget disse til januar 2018, men overvejer at afslutte programmet, og derfor frygter mange, at de nu står til at blive deporteret.

Canada afsluttede selv et lignende program i 2014.

Mandag advarede den canadiske minister for offentlig sikkerhed, Ralph Goodale, således »folk mod at tro, at grænse-krydsning er en ønskværdig eller et produktivt skridt.«

Det canadiske parlamentsmedlem, Emmanuel Dubourg, som har haitianske rødder og taler kreolsk, er kommet med en lignende advarsel til en stribe haitianske medier i amerikanske byer som Miami og New York.

»Mange af dem sælger alt og forsøger at komme her, men efter seks måneder til et år, vil mange bliver deporteret. Det skal de være klar over,« sagde han til den amerikanske tv-station ABC.

Premierminister Justin Trudeau, som har fået global ros for at byde flygtninge velkomne i Canada, men nu kritiseres af oppositionen for at have bidraget til tilstrømningen, har også fundet det nødvendigt at komme med en advarsel.

»Canada er en åbent og velkommende samfund. Men lad mig være klar. Vi er også et retssamfund. At komme ulovligt til Canada er ingen fordel. Der er strenge indvandrer- og toldregler, som vil blive fulgt. Tag ikke fejl af det,« sagde han i weekenden.

Men det har ikke stillet kritikere, såsom den indvandrerkritiske, konservative politiker, Michelle Rempel, tilfreds. Hun beskylder Trudeau for have sat det hele i gang med misledende udtalelser og henviser bl.a. til et tweet fra Trudeau i januar:

»Dem, der flygter fra forfølgelse, terror og krig, canadiere vil byde jer velkomne, uanset jeres tro. Forskellighed er vores styrke,« lød det.

Det er primært i provinsen Quebec, at der er en trafik over grænsen.  Lokale myndigheder har sat teltlejre op for at håndtere menneskemængden og har fået ekstra hjælp fra den føderale regering. Indtil nu tyder intet på, at strømmen er aftagende.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her