Fortsæt til indhold
Mellemøsten

Yemen kan have 300 Al Qaida-krigere

<p>Flere hundrede militante Al Qaida-krigere opererer muligvis i Yemen og kan være i gang med at planlægge angreb mod Vesten i stil med det mislykkede bombeangreb mod et passagerfly, som en 23-årig nigerianer prøvede at gennemføre 1. juledag.</p>

Ritzau

Det siger Yemens udenrigsminister, Abu Bakr al-Qirbi.

- Der er selvfølgelig et vist antal Al Qaida-folk i Yemen og også nogle af gruppens ledere. Vi anerkender denne fare, siger han til engelske BBC.

- De planlægger muligvis angreb, som det vi netop var vidne til i Detroit, siger al-Qirbi.

Ikke præcist tal

Den yemenitiske udenrigsminister har dog ikke give præcist tal for, hvor stor terrorbevægelsen er i hjemlandet.

- Jeg kan ikke give et præcist tal. Måske flere hundrede, 200 eller 300, siger han.

Al-Qirbis kommentarer kommer efter, at nigerianeren Umar Farouk Abdulmutallab mislykkedes med at detonere en bombe lavet af sprængstoffet Petn om bord på et fly fra Amsterdam til Detroit. Den terrorsigtede 23-årige modtog tilsyneladende træning i bombeproduktion hos en Al Qaida i Yemen.

Udenrigsministeren opfordrer andre lande til at dele større dele af deres efterretninger med Yemen.

- Vi er nødt til at arbejde sammen i et meget koordineret partnerskab for at bekæmpe terror. Hvis vi gør det, så er problemet under kontrol, siger al-Qirbi, der til gengæld ikke er helt tilfreds med den militære støtte Yemen får fra USA, Storbritannien og EU.

- Vi har brug for mere træning, og vi har brug udvide vores antiterrorenheder og det betyder, at vi forsyner dem med den nødvendige træning, militære udstyr og transportmuligheder. Vi mangler i høj grad helikoptere, siger han.

LÆS OGSÅ: Her er flyterroristens sprængfarlige underbukser