*

Europa

Tysk by lukker svømmehal for mandlige flygtninge

Tilfælde af seksuel chikane får Bornheim til at forbyde mandlige flygtninge adgang til svømmehallen.

Indtil videre må mandlige flygtninge over 18 år ikke få adgang til svømmehallen i Bornheim. Arkivfoto: Martin Lehmann/Polfoto

»Vi siger det helt tydeligt: Vores værdiforståelse, når det gælder ligestilling er ikke til diskussion.«

Sådan lyder det fra rådmand i den tyske by Bornheim Markus Schnapka til tv-kanalen WRD.

Han har indledt en række informationsdage i det lokale flygtningecenter, efter flere tilfælde af seksuel chikane mod kvinder i den lokale svømmehal samt et tilfælde, hvor en ung, mandlig flygtning forsøgte at begå overgreb mod en kvinde på åben gade. Det blev dog forhindret af et ægtepar, der greb ind.

Informationsdagenes tema er seksuel chikane af kvinder, men de seneste hændelser har også resulteret i et forbud. Byens styre har nemlig besluttet, at mandlige flygtninge over 18 år foreløbig ikke må få adgang til den lokale svømmehal.

»Jeg ved, at jeg dermed gør langt de fleste uret, men jeg ser ingen anden mulighed end at sende dette tydelige signal,« siger Markus Schnapka, som agter at hæve forbuddet, når han føler at budskabet er blevet forstået af alle.

I Tyskland, men også Sverige og Danmark, har der i den senere tid været fokus på mandlige asylansøgere og disses overgreb mod kvinder. Det skete efter nytårsaften, hvor kvinder i den tyske by Köln berettede om omfattende overgreb.

Overgreb i Köln: Politi udlover nu kæmpe dusør for spor

Politiet i Köln har således indtil videre modtaget 652 anmeldelser om seksuelle overgreb eller tyveri nytårsaften, mens blot 13 personer er blevet sigtet.

Den tyske justitsminister, Heiko Mass (SPD) har udtalt, at forbrydelserne i et vist omfang var koordineret på forhånd af gerningsmændene.

Også i Malmø berettede politiet, at man nytårsnat oplevede flere tilfælde, hvor grupper på 8-10 mænd omringede og forstyrrede kvinder rundt om i byen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Top 10: Her er de dyreste liebhaver-sommerhuse på Danmarks guldkyst
Mellem Tisvildeleje og Hornbæk i Nordsjælland ligger landets suverænt dyreste sommerhuse. Er du klar til at smide et stort millionbeløb efter en nyt sommerresidens, er der her garanti for ren liebhaver-luksus. 
Se flere
I erindringslejligheden kan et liv ændre sig ved synet af en tæppebanker
I februar modtog museumslærer ved Den Gamle By Henning Lindberg en pris for sit og museets erindringsforløb for mennesker med demens. Erindringslejligheden besøges hvert år af 1.500 demente - blandt dem er Eigil, Asta og Ellen, som du kan møde her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her