Titusinder igen samlet i Hongkong-demonstrationer

Hongkong

Demonstrationerne, der siden søndag har blokeret vigtige hovedfærdselsårer og delvist lammede dele af Hongkong mandag, har atter taget fart, med titusinder af demonstranter samlet i bydelen Admiralty – et af byens finansdistrikter – og i shopping-bydelen Causeway Bay.

Samtidig har andre grupper sluttet sig til de demonstrerende studerende, der startede protesterne med et undervisningsboykot i sidste uge.

Hongkongs pendant til danske LO, Konføderationen af Fagforeninger, varslede strejke med start tirsdag – dagen før en fridag d. 1. oktober i anledning af Folkerepublikken Kinas oprettelse.

Strejken har potentiale til at lamme den økonomisk vitale containerhavn.

Allerede søndag meddelte Hongkongs lærerforening, at man opfordrede byens lærere til at boykotte undervisningen. Mandag var skoler i Causeway Bay, Admiralty, Central og andre områder lukket. Op mod ethundrede arbejdere hos den lokale distributør af Coca-Cola, det hæderkronede handelshus Swire, strejkede ligeledes.

Hongkongs bystyre meddelte mandag formiddag, at man havde trukket sit kampklædte politi tilbage fra byens gader og gentog, at man ikke havde tænkt sig at skyde på demonstranter men opfordrede demonstranterne til at opgive deres aktion.

Den organisation, der i mere end et år har forberedt demonstrationer i form af civil ulydighed, gentog mandag, at aktionen først ville ende, når et løfte om demokratiske reformer var blevet givet, eller hvis sammenstød med politiet ville blive blodigt.

Selvom demonstrationerne søndag og mandag var relativt rolige, er demonstrationer af denne type ikke set i Hongkong siden 1967, da briterne slog et studenteroprør ned, inspireret af den voldelige Kulturrevolution i Maos Kina.

Mandag formiddag sagde politiet, at 78 personer var blevet arresteret, mens 41 var kommet til skade. Seks politifolk blev kørt på skadestuen, sagde politiet, der ikke meddelte, om de var inkluderet i de 41. Demonstranterne angriber fortsat ikke politiet med kasteskyts, men Hongkongs politi valgte mandag alligevel at aflyse det planlagte festfyrværkeri d. 1. oktober.

Hongkongs politi har efter europæisk målestok har været yderst tilbageholdende, men brugen af tåregas søndag har alligevel skabt vrede i Hongkong.

»Vi er nødt til at vise, hvor mange vi er. Politiet kan ikke tillade sig at gøre, som det vil. Vi er i dette her på den lange bane,« lød en typisk kommentar fra en 39-årig demonstrant, Ashkin Lai, tidligt mandag.

Den store joker i den nervepirrende duel mellem statsmagt og græsrødder, Kina, har hidtil afholdt sig fra stærke kommentarer om demonstrationerne.

Kinas officielle nyhedsbureau, Xinhua, skrev søndag, at regeringen i Beijing var overbevist om, at Hongkong »selv kan håndtere demonstrationerne i henhold til loven« - en tegn på, at Beijing tilsyneladende ikke på nuværende tidspunkt har planer om at gribe ind.

Kina har stationeret et ukendt antal soldater fra Folkets Befrielseshær i de barakker, hvor briternes militære personnel tidligere opholdt sig, og selvom intet tyder på, at de gøres klar til indsættelse, hænger truslen fra Folkets Befrielseshær over enhver demonstration i byen, fordi mange her husker Folkets Befrielseshærs rolle i Tiananmen-massakren i 1989, da Kinas Kommunistparti satte militæret ind på civilbefolkningen.

I modsætning til de britiske tropper lever de kinesiske soldater i næsten total isolation fra den lokale befolkning. De politisk skolede tropper roteres periodisk for at mindske risikoen for, at de integrerer sig i Hongkongs samfund.

Den britiske regering, som mange borgere i Hongkong mener har en særlig forpligtelse til presse Kina til at indføre demokrati i byen, meddelte mandag via sit udenrigsministerium, at man »er bekymret over situationen i Hongkong og overvåger begivenhederne nøje.«