*

International

Forskningsinstitut: Her er favoritterne til Nobels Fredspris

Snart er det atter tid til at uddele verdens mest prestigefyldte pris.

Hemmelighedskræmmeriet er totalt.

Således bliver listerne over, hvem der er nomineret til Nobels Fredspris, holdt skjult for offentligheden i hele 50 år, og det eneste, vi ved, om de nominerede i år er, at der er 318 kandidater.

Heraf 215 enkeltpersoner og 103 organisationer. 

Ikke desto mindre har det norske Institut for Fredsforskning (PRIO) siden 2002 vovet at komme med fem bud på, hvem der vil modtage prisen og de 8 mio. kr., hvilket bliver offentliggjort den 6. oktober.

Belønning eller gulerod: Prismodtageren af otte mio. kr. er både et »dristigt og klassisk valg«

Listen er samtidig første gang for PRIO's nye direktør, Henrik Urdal, som siden sommeren har siddet på posten på det uafhængige forskningsinstitut. Selv om PRIO's direktør har ret til at nominere personer til prisen, understreger PRIO, at han afstår fra at bruge sin ret.

Nummer ét på listen er den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, og EU's udenrigschef, Federica Mogherini. Årsagen er atomaftalen mellem Iran og den såkaldte 5+1-gruppe, som blev indgået i juli 2015. Gruppen omfatter de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd - USA, Frankrig, Kina, Rusland og Storbritannien - samt Tyskland.

Federica Mogherini og Mohammad Javad Zarif. Arkivfoto: Joe Klamar/AP

En aftale, som USA's præsident Donald Trump nu overvejer, om han skal trække sig ud af. Men ifølge PRIO's direktør er aftalen unik, fordi man formåede at løse problemerne på diplomatisk vis frem for at tvinge en løsning frem militært.

EU's udenrigschef: Iran overholder atomaftalen

»Størstedelen af æren for det succesfulde resultat må gå til de to, som organiserede forhandlingerne, Mohammad Javad Zarif, Den Iranske Republiks udenrigsminister og Federica Mogherini,« lyder det i begrundelsen.

Anden favorit er UNHCR og FN's højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi, fordi »flygtninge har brug for en stemme i verden, og der er ingen bedre egnet til at tilbyde det end Filippo Grandi og FN's flygtningeagenturs kontor.«

UNHCR har vundet prisen to gange tidligere, i 1954 og 1981.

På tredjepladsen finder man den tidligere chefredaktør for den tyrkiske avis Cumhuriyet Can Dündar og avisen. Dündar blev udsat for et fejlslagent attentatforsøg i maj 2016 og modtog samtidig en dom på knap seks års fængsel for at have lækket statshemmeligheder. Umiddelbart efter flygtede han til Tyskland, hvor han nu lever i eksil. Tidligere i år modtog han Den internationale pressefrihedspris Golden Pen of Freedom.

Cumhuriyet er Tyrkiets ældste, seriøse avis, som har fastholdt en demokratisk og sekulær redaktionel linje.  

»En Nobels Fredspris til Can Dündar og Cumhuriyet ville være et velkomment løft for pressefriheden og det civile samfund i et land, hvor sådanne friheder bliver stadigt mere sjældne. Det ville også understrege det uacceptable i Erdogan-regimets afmontering af Tyrkiets sekulære demokrati,« skriver PRIO's direktør.

Tidligere chefredaktør for den tyrkiske avis Cumhuriyet, Can Dündar. Foto: Can Erok/AP

Den fjerde favorit er Vestafrikas økonomiske samarbejdsorganisation, ECOWAS. Det skyldes organisationens succes med at »kombinere diplomatiske bestræbelser med potentiel brug af væbnede styrker i sikringen af den politiske overgang i Gambia som et nyligt og konkret eksempel«

Donald Trump nomineret til Nobels fredspris

Endelig finder man den syriske nødhjælpsorganisation De Hvide Hjelme og dens leder, Raed al Saleh, på listen. De Hvide Hjelme blev også sidste år udpeget af flere, som en oplagt vinder af prisen.

Siden 2013 har frivillige for De Hvide Hjelme efter eget udsagn reddet 95.024 menneskeliv. De rykker ind, når bomberne er faldet, og hjælper folk fra begge sider af konflikten.

»En pris til De Hvide Hjelme ville ikke kun være en pris for den humanitære indsats, det ville også skabe opmærksomhed omkring de bemærkelsesværdige - men sjældent hyldede - ukuelige kræfter i samfund, som bliver ramt af væbnet konflikt,« lyder det fra PRIO.

Sidste år gik prisen til  Colombias præsident, Juan Manuel Santos, for sin »resolutte indsats for at gøre en ende på landets mere end 50 år lange borgerkrig.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her