Fortsæt til indhold
International

Muslimsk flygtning var Allahs frontkæmper

Moskva Abdel Aziz Wahhab virker desorienteret, da han iført træningsdragt og skihue træder ind på kontoret. Han har ingen snørebånd i støvlerne. Han kommer direkte fra sin celle i det overfyldte Butyrka fængsel og misser med øjnene efter mødet med det skarpe dagslys og det snedækkede Moskva.

Af FLEMMING ROSE, Jyllands-Postens korrespondent

Han bukker og lægger en hånd på hjertet som tegn på taknemlighed over for den danske diplomat, der netop har bragt ham en udgave af Koranen på arabisk samt billeder af hustruen og hans to børn i København.

Abdel Aziz fik politisk asyl i Danmark i 1992, men sidder nu i Butyrka-fængslet i Moskva. Foto: Vladimir Masjatin

»Thank you,« mumler den 41-årige Abdel Aziz og giver sig intenst til at studere fotografierne.

Han beklager sig over, at han ikke har fået en kasse med madvarer fra den danske ambassade. Breve, penge og andre ting, som er blevet afleveret til ham, er heller ikke nået frem.

Agitator

Vi sidder på efterforskningsleder Aleksej Grigorenkos spartansk indrettede kontor i den russiske sikkerhedstjenestes varetægtsfængsel Lefortovo. På bordet står en slidt computer og en printer, der tikker lystigt. Askebægerne er fyldte, og gennem vinduet skimtes en fængselsmur dækket af pigtråd. Her bliver Abdel Aziz bragt til afhøring og regelmæssige møder med den danske ambassade og sin russiske advokat. Han sidder med foldede hænder, tager ikke skihuen af i de over to timer, han sidder på kontoret, og fra tid til anden kniber han øjnene sammen i en blanding af koncentration og modvilje mod de spørgsmål, han bliver stillet.

Abdel Aziz fik asyl i Danmark i 1992, men han har brugt en god del af sin tid på at rejse verden rundt og agitere for hellig krig i en række lande. Han blev arresteret i løsrivelsesrepublikken Tjetjenien i foråret 2000 efter illegalt at have krydset grænsen til Rusland to år tidligere. Han kæmpede på de islamiske fundamentalisters side og havde i Tjetjenien en rolle som religiøs vejleder.

Globalt netværk

De russiske myndigheder mistænker Abdel Aziz for at være medlem af et globalt netværk af radikale islamiske krigere, som i 1980rne i Afghanistan deltog i krigen mod Sovjetunionen. Netværket ledes og koordineres i dag af Osama bin Laden, en stenrig saudi-araber.Abdel Aziz er mistænkt for at have haft en central rolle i en omfattende kidnapningsindustri og menneskehandel i Tjetjenien. Han er desuden mistænkt for voldtægt, dokumentfalsk, illegal krydsning af grænsen, ulovlig våbenbesiddelse og vold af særlig farlig karakter.

Ifølge efterforskningsleder Grigorenko kan flere af de kidnappede ofre bekræfte, at de har været fanger hos Abdel Aziz og hans sammensvorne.

Afslørende dagbog

Den russiske sikkerhedstjeneste har fundet Abdel Aziz' dagbog, som giver et rystende indblik i de tjetjenske fundamentalisters hverdag. Ifølge dagbogen optog Abdel Aziz og hans gruppe tortur af gidsler på bånd og sendte dem til slægtninge for at afpresse penge af dem. I dagbogen beskriver han også, hvordan han gav ordre til at halshugge en forbryder, der havde krænket sharia, de islamiske love.

Abdel Aziz har tidligere erkendt sit forfatterskab til dagbogen, men han har derpå ændret forklaring. Den russiske sikkerhedstjeneste gennemfører i øjeblikket en skriftanalyse af dagbogen.

Jyllands-Posten har fået adgang til sikkerhedstjenestens varetægtsfængsel Lefortovo og har her fået mulighed for at stille Abdel Aziz en række spørgsmål. Han drømmer om at vende tilbage til Danmark og takker den danske stat for at tage sig af hans familie. Ifølge efterforskningsleder Grigorenko risikerer han 20 års fængsel, men Abdel Aziz er parat til at lade sig udlevere til sit påståede fædreland Irak - som han hævder at være flygtet fra - for at slippe for at afsone sin straf i en russisk fangelejr.

Frygter for sit liv

Han mener ikke, at han vil overleve flere år i russisk fangenskab. Flere kilder erklærer dog, at han er palæstinenser og derfor ikke har så meget at frygte ved en udlevering til Irak. De irakiske myndigheder undersøger i øjeblikket, om Abdel Aziz Wahhab har været irakisk statsborger.

»Hvorfor valgte du at komme til Danmark?«

»Jeg havde hørt, at menneskerettighederne bliver respekteret i Danmark, og jeg kunne ikke blive i mit hjemland Irak eller i Pakistan, hvor jeg boede på det tidspunkt. Jeg blev gift med en palæstinenser fra Jordan i 1990 og tog til Pakistan, fordi det er den letteste vej til Europa.«

»Hvor længe boede du i Pakistan?«

»11 måneder.«

»Dine bekendte i Danmark siger, at du har tilbragt mindst fire år i Afghanistan som mujahedin, men du har forklaret de russiske myndigheder, at du aldrig har været i Afghanistan. Hvordan hænger det sammen?«

»Jeg kunne besøge Afghanistan, mens jeg boede i Pakistan. Det er let at rejse frem og tilbage mellem Pakistan og Afghanistan, de to lande grænser op til hinanden.«

»Hvad lavede du i Danmark?«

»Jeg havde ikke noget fast arbejde, men hjalp nogen gange til som kok på en cafe. Jeg studerede dansk lovgivning, men desværre taler jeg ikke dansk. Det er meget svært.«

Kræver sin ret

Abdel Aziz beklager sig gentagne gange over den behandling, han bliver udsat for i fængslet og henviser til, at hans menneskerettigheder skal respekteres, uanset om han sidder i fængsel i Danmark eller Rusland. Da han bliver spurgt, om han selv respekterede sine kidnappede fangers rettigheder i Tjetjenien, lyder svaret, at han der handlede i overensstemmelse med islamisk lovgivning, sharia.

»Vi behandlede folk i overensstemmelse med sharia. Hvis én er skyldig efter jeres love, så er de det måske ikke efter sharia og omvendt. Det enkelte land vedtager sine egne love, og befolkningen skal leve efter de love. I Tjetjenien lever befolkningen under islam, men Rusland forsøger at påtvinge dem sine love og sin regering. Tjetjenerne skal leve efter islam, det er deres oprindelige religion.«

»Ligesom Irak over for kurderne?«

»Nej. Kurderne har gennem århundreder levet i det nordlige Irak, og de opfattes som en del af Irak, der gøres ikke forskel på kurdere og irakere, mens Tjetjenien og Rusland repræsenterer to forskellige kulturer og nationaliteter, og Tjetjenien blev først indlemmet i Rusland for nylig.«

»Hvordan fik du ideen til at rejse til Tjetjenien?«

»Jeg talte med lederen af det islamiske trossamfund i København, men traf selv beslutningen. Det var mit personlige initiativ. Jeg så på kortet og købte en billet fra København eller Malmø - jeg kan dårligt huske det mere - og fløj til Istanbul. Der fik jeg hjælp af to tyrkere, som jeg i bus rejste til Georgien med. Og der hyrede vi en vogn til den tjetjenske grænse. De to ville også gerne besøge Tjetjenien, men tog tilbage til Tyrkiet efter nogle dage, mens jeg blev der.«

»Hvad lavede du i Tjetjenien?«

»Jeg rejste ikke for at så splid mellem tjetjenere og russere og ikke for at opfordre til krig, men for at undervise tjetjenerne i Koranen og føre dem dybere ind i islam og islamisk kultur.«

»Ifølge dit danske fremmedpas har du rejst verden rundt, mens du havde politisk asyl i Danmark og fik penge af den danske stat. Hvor havde du penge fra til at rejse så meget, og hvad var formålet?«

»Jeg har ikke overtrådt nogen love. Danskerne rejser hele tiden. Jeg agiterede for hellig krig og ville også vise min hustru og børn verden. Jeg havde ikke noget hemmeligt formål. Hvad angår penge, så har jeg stadig mange venner i den arabiske verden, som sender mig penge. Nogle tjente jeg ved arbejde, og andre lånte jeg af venner, som jeg derpå betalte tilbage.«

»Var det svært at bygge en islamisk stat i Tjetjenien?«

»Det var meget vanskeligt, fordi den europæiske kultur har øvet stærk indflydelse, dvs. russisk kultur, og desuden er tjetjenerne ikke særligt velorganiserede. De siger, at de er muslimer, men ignorerer islam i deres hverdag. Derfor er det umuligt at forvandle Tjetjenien til en islamisk stat fra den ene dag til den anden. Det vil kræve lang tid, og man bør gå langsomt frem.«

flemming.rose@jp.dk