Hver fjerde dansker frygter at blive ramt af terror

Hovedparten af danskerne føler sig trygge i hverdagen, men vores frygt for terror er stigende. I dag frygter næsten hver fjerde dansker (23 pct.) at blive offer for terror. Det samme gjaldt færre end hver niende for to år siden, mens det for et år siden var 20 pct.

Det viser en måling fra Trygfonden, som har undersøgt udviklingen i danskernes tryghed siden 2004. Den nye måling er den ottende.

»Danmark er stadig et af de mest trygge steder at være, men målingen viser, at de mange terroranslag i europæiske storbyer, hvor biler er blevet kørt ind i folkemængder og har ramt tilfældige mennesker, har flyttet terrorrisikoen tættere på og i højere grad drejet snakken hos mange ind på ”Når” og ikke ”Hvis det sker i Danmark”,« siger forskningschef Anders Hede, Trygfonden.

Ifølge PET er terrortruslen mod Danmark alvorlig, men risikoen for at blive offer for et angreb i Danmark er begrænset. Politiinspektør Stine Arneskov Mathiesen, Rigspolitiets Nationale Beredskabsafdeling, forstår dog godt danskernes bekymring:

»Terrormålene er rykket tættere på, og det er mere håndgribeligt, når det sker i Oslo end i Mumbai. Samtidig er metoderne mindre komplicerede, og tilgængeligheden af information om, hvad der er sket, er blevet større. Det påvirker bekymringen.«

Lev som normalt

Hendes opfordring er, at man skal leve sin dagligdag som normalt, men være opmærksom og kontakte politiet, hvis man oplever noget mistænkeligt.

Anders Hede mener, at den stigende terrorfrygt er en del af en større tendens om fysisk sikkerhed. Danskernes utryghed er nemlig også rekordhøj, når det gælder indbrud, overfald og for kvinders vedkommende seksuelle overgreb, men han pointerer, at tendensen ikke er ensbetydende med, at der i dag er mere at være bange for. Den kan også være et udtryk for, at nogle føler sig generelt mere sårbare, og at vi i stigende grad ikke accepterer den slags overgreb.

»Tolerancen over for vold og overgreb falder hele tiden. ”Metoo”-kampagnen er et eksempel på, at noget griseri, som mænd tillod sig rutinemæssigt for nogle år siden, nu med god grund bliver problematiseret,« siger han.

Økonomisk fremgang

Selv om terror er en voksende kilde til utryghed, er der også positive tendenser at spore i Trygfondens måling. Andelen af danskere, der er rigtigt utrygge, er for første gang i otte år blevet mindre. Årsagen er ifølge Anders Hede den økonomiske fremgang, som vi har kunnet mærke i Danmark i de senere år.

»Der er markant færre, der ikke kan klare en uventet udgift, hvis vaskemaskinen f.eks. går i stykker og skal erstattes, og der er færre, der frygter at miste jobbet, og flere unge, der regner med at komme i arbejde efter deres uddannelse. Også blandt de mest udsatte og utrygge, som f.eks. kontanthjælpsmodtagere, er der blevet færre økonomisk utrygge.«

Så det økonomiske opsving kan endelig aflæses i danskernes tryghed. Men da frygten for indbrud, vold og terror samtidig er vokset, er danskernes samlede tryghed uændret.

»Der er to bevægelser i gang: Der er blevet færre, der er fuldstændig trygge, men også færre, der er rigtig utrygge. Så polariseringen i trygheden i Danmark er faktisk blevet mindre,« siger Anders Hede, der hæfter sig ved, at hovedparten af danskerne fortsat generelt er trygge.