Pape opgiver krav om at sende uventede skatter tilbage til boligejerne

De Konservative var bevæbnet med kras kritik og klare krav, da V-regeringen i efteråret kom med et udspil om fremtidens boligskatter.

Partiet var bl.a. imod et princip, der betød, at hvis boligskatterne steg mere end ventet, så skulle pengene tilbage til borgerne krone for krone ved at lette skatten på arbejde. Det var forkert, mente K-toppen. Uventede skatteindtægter skulle retur til boligejerne – og ikke til lønmodtagere generelt.

»Vi har det sådan, at det, der skal tilbageføres, bør være til boligejerne, der har betalt for meget – og ikke omlægges til noget andet,« sagde den konservative formand, Søren Pape Poulsen.

Skatteordfører Brian Mikkelsen (K) sagde det lige ud:

»Vi har meddelt regeringen, at det er en ommer.«

Alligevel indgår det nu i det oplæg, som regeringen – inklusiv De Konservative – bruger som afsæt for de boligskatte-forhandlinger, der begynder i dag.

»Det er ikke ændret,« erkender Søren Pape Poulsen over for Jyllands-Posten:

»Det vigtigste er trods alt, at der er en skattelettelse. Havde vi helst set, at det var til boligejerne? Ja. Men altså. Det kan vi nok leve med.«

Flad skat og fastfrysning

VLAK-regeringens oplæg svarer stort set til V-regeringens udspil bortset fra to centrale justeringer.

Grundskylden skal nu fastfryses i en årrække, så boligejerne betaler det samme i kroner og øre i grundskyld frem til 2021. Derudover foreslås det at afskaffe den høje ejendomsværdiskat på de dyreste boliger.

Netop de to krav blev også luftet af den konservative ledelse, før partiet gik i regering. Søren Pape Poulsen hæfter sig især ved den fastfrosne grundskyld.

»Den helt store og vigtige ting for os har jo været grundskylden. Da det tidligere udspil kom, meldte vi ærligt og åbent ud, at det er konservativ politik, at vi slet ikke vil betale boligskat i Danmark. Til gengæld skulle man betale en avanceskat, når man solgte. Men det er der ikke lydhørhed for. Det kan vi ikke komme igennem med. Så har vi aftalt i den her regering, hvad vi så står for,« siger K-formanden.

Regeringen vil fastholde den såkaldte skatterabat, der skal afværge, at nuværende boligejere oplever et økonomisk smæk, når et nyt system træder i kraft i 2021. Hvis en boligejer eksempelvis betaler 30.000 kr. i boligskat i 2020, og på grund af en ny og højere vurdering i princippet skulle betale 45.000 kr. i 2021, så vil skatterabatten udgøre 15.000 kr. og altså udligne forskellen. Rabatten bevares, indtil boligen sælges.

Skatterabat udhules stadig

V-regeringen mente, at skatterabatten skulle ligge på et fast beløb og ikke blive reguleret med den almindelige inflation. Det betød, at værdien af rabatten langsomt ville blive udhulet og falde med ca. 2 pct. om året.

Det blev også kritiseret af De Konservative, da partiet stod uden for regeringen.

»Det er et kæmpe problem. Det burde være en reel skatterabat hele vejen igennem, som også udviklede sig i takt med priserne og skatterne. De kommende år bliver rabatten mindre og mindre, og det vil sige, at det i realiteten bliver dyrere og dyrere at være husejer,« lød det fra Brian Mikkelsen.

Det ventes heller ikke at være ændret i det justerede udspil, som regeringens økonomiske ministre fremlægger i dag for de partier, der stadig har en plads ved forhandlingsbordet.

Det sker i Finansministeriet, hvor Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale møder op. De tre partier vil bl.a. kræve, at der også fremover skal være en højere skatteprocent på de dyreste boliger.