Patienter får besked om alvorlige diagnoser på nettet
E-journalen kan røbe alvorlige sygdomme såsom kræft, før patienter har talt med en læge. Sundhedsministeren er bekymret.
Danskere risikerer at læse på nettet, at de har fået en alvorlig sygdom som f.eks. kræft, før de har talt med en læge.
Siden september i fjor er det nemlig blevet muligt at se svar på undersøgelser, prøver eller lignende i ens e-journal på Sundhed.dk, allerede tre dage efter at sundhedspersonalet har fået adgang til det. Og det er ikke altid, at lægen har nået at tale med patienten inden da.
Både Patientforeningen og Kræftens Bekæmpelse oplyser, at de har fået flere henvendelser fra patienter og pårørende, der er blevet bange, kede af det eller bekymrede over noget, de har læst på Sundhed.dk.
Det kan få alvorlige konsekvenser for patienterne, hvis de ikke får beskeder om f.eks. en kræftsygdom fra lægen selv, advarer Lægeforeningen.
»Beskeden kan være svær at forstå, og patienten kan blive bange eller chokeret. Derfor synes vi, at det er vigtigt, at man får den slags beskeder leveret mundtligt af en læge,« siger formand Andreas Rudkjøbing.
Psykolog og sundhedsforsker ved Aarhus Universitet Mai-Britt Guldin peger også på, at det kan have psykiske konsekvenser.
»Hvordan beskeden overleveres, kan have stor betydning for, hvordan patienterne reagerer psykisk, og hvor meget stress, angst og bekymring de går videre med,« siger hun og tilføjer, at nogle patienter i sygdomsforløbet får depression eller angst, som kræver behandling.
Bekymret minister
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde mener ikke, patienterne er tjent med den usikkerhed, som det kan skabe.
»Det er ikke i orden, at kræftpatienter skal sidde alene og læse alvorlige prøvesvar, der kan få stor betydning for den enkelte, uden at kunne stille spørgsmål og eksempelvis få rådgivning om behandlingsmuligheder osv.,« skriver hun til Jyllands-Posten.
Danske Regioner, som styrer landets sundhedsvæsen og Sundhed.dk, understreger, at sundhedspersonalet skal gøre alt for at undgå, at patienter uforvarende får viden om en diagnose, som de ikke er forberedt på.
»Det ændrer dog ikke på, at borgerne fortsat bør have adgang til deres egne data, så de selv kan beslutte, hvor og hvordan de ønsker at få viden om deres egen helbredstilstand,« siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.