*

Indland

Skal alle unge gå i gymnasiet?

Fremtidens danske unge skal måske slet ikke vælge, om de vil gå i gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse.

Stefan Hermann, rektor på professionshøjskolen Metropol, er enig i betragtningen om, at man bliver nødt til at ændre uddannelsesstrukturen, hvis det viser sig, at de aktuelle reformer af erhvervsuddannelserne og gymnasierne ikke for alvor flytter unge. Heller ikke han tror, at et karakterkrav på 4 kommer til at gøre den store forskel. Arkivfoto.

Sådan lyder det fra en række eksperter i uddannelse, som vurderer, at politikere om få år kan blive tvunget til at overveje en ny uddannelsesstruktur, hvor alle unge – som i Sverige – går på den samme treårige ungdomsuddannelse, gymnasieskolan, der både har linjer, der forbereder til videregående uddannelse, og linjer, der forbereder til en videre uddannelse som håndværker.

Professor Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet, mener, at en ny uddannelsesstruktur kan komme på tale:

Fakta

Ungdomsuddannelse  i Sverige

  • Gymnasieskolan er en fælles treårig ungdomsuddannelse, hvor eleverne kan vælge mellem 18 programmer.
  • Seks programmer forbereder til videregående uddannelse – f.eks. økonomi-programmet og det humanistiske program.
  • 12 giver forskellige faglige kompetencer – f.eks. bygge- og anlægsprogrammet og VVS-programmet. De giver også adgang til videregående uddannelser.
  • På alle programmer har eleverne 8 grundfag: Svensk, engelsk, matematik, historie, samfundskundskab, religion, idræt og naturvidenskab. Desuden er der fem introduktionsprogrammer til elever, der ikke lever op til adgangskravene. Kravene er, at man skal have bestået fagene svensk, engelsk og matematik fra grundskolen.
  • I modsætning til danske erhvervsuddannelser er undervisningen på de faglige programmer primært boglig, og eleverne er kun i praktik i kortere perioder. Inden for nogle områder er der lavet lærlingeuddannelser, som tages efter gymnasieskolan.
  • Kilde: Skoleverket og Foreningen Norden
»Vores erhvervsuddannelser er på mange måder i verdensklasse. Vi uddanner dygtige, selvstændige håndværkere, som mange andre landes politikere rejser til Danmark for at studere. Men udfordringen er, at langt de fleste danske unge bare ikke vil gå på dem. Det er en nedadgående spiral, og spørgsmålet er, hvornår det kræver mere grundlæggende ændringer i de opdelte danske ungdomsuddannelser.«

Diskuteret i 1970’erne

At indføre et fælles system af ungdomsuddannelser, som det kendes fra Sverige, har været foreslået i Danmark i begyndelsen af 1970’erne, hvor det blev forkastet. Ifølge Helms Jørgensen svarer den svenske model til den nordiske tradition for enhedsskole, hvor alle elever går i den samme skole.

De danske ungdomsuddannelser, hvor unge allerede efter folkeskolen vælger enten erhvervsuddannelse eller gymnasium, adskiller sig fra både Sverige, Norge og Finland, hvor man også har en fælles ungdomsuddannelse.

En fordel ved den svenske model er ifølge Helms Jørgensen bl.a., at det er lettere at fastholde elever på de erhvervsrettede linjer, når de går i en klasse og følges med kammerater frem for at veksle mellem skole og praktik som i Danmark i dag.

Ulemperne er f.eks., at svenske unge først efter de tre år på gymnasier skal finde vej ud på arbejdsmarkedet, for eksempel i en læreplads, og at en del ender med at måtte supplere deres studentereksamen, før de kan tage en uddannelse. Bl.a. derfor er ungdomsarbejdsløsheden ifølge Helms Jørgensen højere i Sverige end i Danmark.

»En anden udfordring bliver, at arbejdsmarkedets parter i dag har stor indflydelse på erhvervsuddannelserne,« siger han.

Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning, nævner også den svenske model som en mulig løsning i Danmark, hvis det ikke lykkes at ændre unges søgemønster. Hun vurderer, at et adgangskrav til gymnasierne på 4 blot vil få flere endnu flere til at ønske at komme på gymnasiet, fordi det vil få unge til i endnu højere grad at se gymnasierne som mere værd end erhvervsuddannelserne.

»Politikerne synes måske at overse, at mange unge i dag opfatter gymnasiet som en naturlig fortsættelse af folkeskolen, og en erhvervsuddannelse er noget, man evt. kan vælge senere i livet. Mange unge ser i dag erhvervsuddannelser som en videregående uddannelse,« siger Katznelson, som henviser til det faktum, at der i dag ikke er meget færre, der vælger en erhvervsuddannelse end tidligere.

Der er blot færre, der gør det lige efter folkeskolen.

»Men hvis det, som man gør nu, ikke viser sig at virke, kan man blive nødt til at gentænke erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelse. Reformen af erhvervsuddannelserne synes at være sidste chance,« siger Katznelson, som nævner den svenske model som en løsning.

Det er sidste chance

Stefan Hermann, rektor på professionshøjskolen Metropol, er enig i betragtningen om, at man bliver nødt til at ændre uddannelsesstrukturen, hvis det viser sig, at de aktuelle reformer af erhvervsuddannelserne og gymnasierne ikke for alvor flytter unge. Heller ikke han tror, at et karakterkrav på 4 kommer til at gøre den store forskel.

»Ikke så længe rækken af fag og kulturen i folkeskolen stort set alle peger frem mod en gymnasieuddannelse,« siger Hermann, som samtidig peger på, at det bliver svært at ændre uddannelsesstrukturen, når arbejdsmarkedets parter er med til at finansiere erhvervsuddannelserne.

»Men der skal ske noget, og det er ved at være sidste chance.«

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby henviser til, at hun har nedsat en ekspertgruppe, der skal se på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse.

»Når jeg taler med mine svenske kollegaer, er de bestemt ikke tilfredse med deres system. De kigger nærmere mod Danmark, Norge, Schweiz og Østrig. Så jeg tror ikke nødvendigvis, at vi på dette punkt skal kigge over Øresund, men jeg er enig i, at vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan bane vejen for, at flere vælger en erhvervsuddannelse, og at flere unge vælger rigtigt første gang.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her